Først var det statsministeren, og nu er det justitsministeren.

Problemerne med hackere og falske konti blandt ministrene fortsætter, og denne gang er det den nyvalgte minister Peter Hummelgard, der står for skud.

Han har nemlig fået hacket sin Facebook-konto. Det bekræfter den nye minister i en mail til Se og Hør.

»Jeg har derfor i øjeblikket ikke adgang til profilen,« skriver han.

Ifølge mediet er der blev lavet et opslag på Hummelgaards Facebook-væg, der angiveligt skulle være fyldt med fejl.

»Rigtig god software, du bør lære om annoncering og markedsføring. Software, der automatisk optimerer annoncer. Du skal bare uploade billeder, videoer og artikelindhold til softwaren,« lød det i opslaget, som nu er blevet slettet.

Og det er ikke første gang, at en minister står for skud.

Tirsdag formiddag kom det frem, at en falsk profil udgav sig for at være statsminister Mette Frederiksen (S) på Twitter. Efterfølgende har både Statsministeriet og Christan Rabjerg Madsen (S) bekræftet, at profilen ikke er ægte.

Foto: Skærmbillede
Vis mere

I mandags udgav en falsk profil sig for at være klimaminister Lars Aagaard og skrev fejlagtigt, at den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var død.

Det er fortsat uvist, hvem der har hacket Peter Hummelgaards Facebook-konto.