Ifølge en af landets førende juraeksperter kan de otte partier, der er gået sammen om at ville have udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) undersøgt, godt skyde en hvid pind efter ideen om at få ham dømt.
For selvom Lars Løkke Rasmussens handlinger i sagen om håndteringen af sin tidligere partifælle Mike Fonseca er opsigtsvækkende, så har han ikke gjort noget ulovligt.
Det fastslår juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet overfor B.T.
»Det, Løkke gør, er ikke i strid med grundloven. Jeg mener heller ikke, det er i strid med straffeloven, og jeg mener ikke, vi ved nok om, hvordan pengene til Mike Fonseca skulle udbetales til, at man kan sige, at regler om bogføring eller partistøtte er overtrådt,« siger han.
De otte partier fra rød og blå blok er ikke desto mindre fredag gået sammen om at sende et brev til Folketingets formand, Søren Gade (V).
Af brevet fremgår det, at en samlet opposition netop kræver svar på, hvorvidt det var lovligt, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne tilbød penge for mandater.
Tirsdag kom det nemlig frem i Frihedsbrevet, at Lars Løkke Rasmussen har forsøgt at købe sin tidligere partifælle Mike Fonseca ud af Folketinget.
Det skrev mediet på baggrund af en skjult lydoptagelse fra 2023.
Konkret blev Fonseca tilbudt knap 370.000 for at trække sig fra Folketinget med øjeblikkelig virkning, så hans forhold til en dengang 15-årig pige ikke blev offentligt kendt.
Og der var ikke tale om en enlig svale.
Sidenhen er det nemlig også kommet frem, at det tidligere medlem af partiet Moderaterne Jon Stephensen angiveligt også blev tilbudt penge.
Nærmere bestemt én million kroner for at forlade partiet og opgive sit mandat til Moderaterne.
Men selvom Lars Løkke Rasmussen ikke har gjort noget ulovligt med disse tilbud, så giver sagen anledning til overvejelser om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer i respekt for det, oppositionen i brevet kalder for 'brud på grundlovens ånd', påpeger Frederik Waage.
»Det er selvfølgelig ikke meningen med grundloven, at man skal kunne blive betalt med henblik på at opgive ens mandat, og man kan godt indføre en regel i straffeloven, der forbyder netop det,« siger han og fortsætter:
»Hvis man begynder at lovgive om de her gråzoner åbner det dog også op for dilemmaer. For hvad så når statsminister Mette Frederiksen gør Sophie Hæstorp Andersen til socialminister, så hun ikke længere er borgmester i København? Er det så bestikkelse, at hun bliver tilbudt en ministerpost, hvis det er til en højere løn? Det er bare for at sige, at politik er en vanskelig størrelse.«
Frederik Waage trækker ligefrem en parallel til sager på den anden side af Atlanten.
»Jeg mener ikke, vi har nok oplysninger om, hvordan Fonseca skulle have udbetalt pengene til at man med nogen rimelighed kan sige, at man har forsøgt at overtræde reglerne om partistøtte eller bogføring.«
Han fortsætter:
»Men det er klart, at man godt kan vedtage love, der regulerer partiernes brug af penge, og det har man i højere grad i andre lande. Se bare præsident Donald Trumps 'hush money'-sag om udbetaling af penge til Stormy Daniels, der nær havde kostet ham præsidentposten.«