Jonathan Motzfeldt døde torsdag af en hjerneblødning.

Det skriver Grønlandsposten.

Den tidligere formand for det grønlandske landsting blev onsdag indlagt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk pga. lungebetændelse. Under indlæggelsen fik han en hjerneblødning, der allerede torsdag tog livet af ham.

Den karismatiske politiker var en af hovedkræfterne bag det grønlandske hjemmestyre. Udover at have været fomand for landstinget af flere gange - senest indtil januar 2008 - har han været formand for det grønlandske parti Siumut samt haft en række bestyrelsesposter i det grønlandske erhvervsliv.

Jonathan Motzfeldt blev 72 år gammel.