Enhedslisten-profilen Johanne Schmidt-Nielsen er gravid.

Det oplyser den jublende glade politiker til BT.

I en kort besked lyder det:

'Kære alle sammen. Hvis alt går, som det skal, får Casper og jeg en lille datter i starten af april. Vi glæder os og er så glade. Og så er jeg oven i købet så heldig at have en fantastisk dygtig suppleant. Nemlig Rosa Lund, som tidligere har siddet i Folketinget for Enhedslisten. Hun træder ind i stedet for mig, når jeg går på barsel engang i marts. /Johanne'.

Det er sammen med kæresten Casper Hyldekvist, Johanne Schmidt-Nielsen venter barn.

I forvejen har Casper Hyldekvist, som Johanne Schmidt-Nielsen bor sammen med i villaen i Valby, to børn fra tidligere.

Johanne Schmidt-Nielsen og kæresten Capser Hyldekvist venter barn.
Johanne Schmidt-Nielsen og kæresten Capser Hyldekvist venter barn.
Vis mere

Johanne Schmidt-Nielsen og Casper Hyldekvist købte tilbage i 2016 hus sammen i Valby. I den forbindelse bekræftede politikeren, at de officielt var et par.

'Jeg kan bekræfte, at jeg har købt et hus i Valby med min søde kæreste Casper og hans to børn. Derudover har jeg ikke noget at tilføje. Jeg har altid forsøgt at holde mit privatliv privat,' skrev hun dengang i en besked til BT.

Tidligere var Johanne-Schmidt Nielsen politisk ordfører for Enhedslisten i Folketinget, men grundet partiets rotations-princip kan hun ikke stille op til næste valg.

Derfor overlod hun ordførerposten til Pernille Skipper i februar 2016.