Enhedslistens topfigur værner om sin privatadresse, men har dog oplyst, at hun bor i en andelslejlighed i Blågårdsgade.

Dermed har hun haft dele af bandekrigen tæt inde på livet i kvarteret omkring Blågårds Plads. I tv-udsendelsen ’Kender du typen’ lod hun sidste år offentligheden få et lille indblik i sine private gemakker. Heraf fremgik det blandt andet, at hendes køleskab rummede Sprite på dåse, og at der lå frosne discount-pizzaer i fryseren.

Der er ingen tilgængelige oplysninger om hendes private boligøkonomi. Området på Nørrebro huser en stor andel af unge, der endnu ikke har stiftet familie.