Ville du - hånden på hjertet - tage på arbejde hver dag, hvis du kunne få 1.000 kroner mere ved at blive hjemme og hygge dig på sofaen?

Mere end 16.000 danskere har et arbejde, selvom de ville få mere ud af at blive hjemme. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De mener, at det rammer pæl gennem diskussionen om, at ledige ikke gider arbejde. Men det er først og fremmest, fordi de ikke ved, at de kunne få mere ved at blive hjemme, mener Joachim B. Olsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gået Finansministeriets tal efter i sømmene og ønsker nu et opgør med tanken om, at ledige foretrækker at blive på divanen og passivt hæve kontanthjælp. For der er faktisk 16.400 danskere, der foretrækker at gå på arbejde hver dag, selvom det koster dem penge.

- De her mennesker arbejder altså hver eneste dag, selv om de ikke får noget ud af det, og de er oven i købet parate til at køre langt for at passe jobbet. Så drop de der indirekte påstande om, at folk ikke gider arbejde. Det holder ikke. Og derfor giver det heller ikke nogen menig at skære i kontanthjælpen, dagpengene eller andre steder i det sociale sikkerhedsnet, for problemet er minimalt, det viser tallene, og man risikerer at ramme en hel masse andre mennesker, der har hårdt brug for hjælpen, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at hovedårsagen for de 16.400 mister penge på at arbejde er, at de har høje transportudgifter. Derfor foreslår de, at indføre et øget transportfradrag til lavtlønnede i stedet for at skære på kontanthjælpen.

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen er ikke overraskende helt uenig:

- Hvis man hæver befordringsfradraget, så sænker man statens indtægter. Hvis man sænker overførselsindkomsterne, så sparer man på statens udgifter. Det er en af forskellene på at være venstreorienteret og højreorienteret. Jeg synes, det er skide usympatisk, at dem, der yder en indsats i samfundet, ikke får noget ud af det.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK HER

Ifølge Joachim B. Olsen er grunden til at mange af de 16.400 omtalte personer går på arbejde, at de ikke ved, at de ville kunne få endnu flere penge ved at droppe arbejdet.

  

- I forbindelse med Carina-debatten var der rigtig mange, der skrev til mig, at de var forargede over at høre, hvor meget hun fik i kontanthjælp.

- De mennesker, der skrev til mig, var netop folk i lavtlønsjob. Når man kan miste penge på at stå op om morgenen og passe sit job og aflevere børn i institution, så er det et symptom på, hvor uretfærdigt, vi har fået skruet samfundet sammen, siger Joachim B. Olsen og fortsætter.

- Der er to ting, man kan gøre ved det: Man kan sænke overførselsindkomsterne, for når dem, der mister penge på at gå på arbejde, kan klare sig for det, så kan andre også.

- Og så kan man kombinere med at sænke skatten på arbejde, så man ikke betaler penge af de første 7000 kr, man tjener. Det vil øge beskæftigelsen.

Joachim B. Olsen medgiver, at der sikkert er nogen, der vil foretrække at arbejde, selvom de mister penge på det.

- Der er jo andre værdier ved at have at arbejde, som for eksempel at være sammen med gode kolleger. Men fritiden har også værdi og det kan være slidsomt at passe et arbejde. Så det er klart, at det betyder noget om det kan betale sig at arbejde, siger han.

Tallene fra Finansministeriet viser, at 68 pct. af dem, som har en negativ første-årsgevinst, på bare to år øger deres disponible indkomst ved at være i arbejde så meget, at der er en kontant gevinst.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK HER

17.700 personer har i 2014 ikke nogen positiv gevinst ved at arbejde viser tal fra Finansministeriet. De ville få flere penge hvis de i stedet fik kontanthjælp eller dagpenge. Yderligere 46.400 danskere får mindre end 1.000 kroner mere ud af at gå på arbejde end at hæve en offentlig ydelse.

Er du en af de 16.000 danskere, der mister penge på at passe dit arbejde? Skriv til isk@bt.dk og lad os høre din historie.