»Det er en understregning af det socialdemokratiske katastrofevalg.«
Joachim B. Olsen, B.T.s politiske kommentator, er ikke tvivl.
Det ser rigtig skidt ud for Socialdemokratiet, at deres næstformand, Marie Stærke, nu har trukket sig fra byrådet i Køge.
»Hun er ikke hvem som helst. Og alene det, at hun tabte magten i Køge, vidner om, hvilket episk nederlag, partiet fik til kommunalvalget.«
Det er på Facebook, at den mangeårige Køgeborgmester Marie Stærke (S) nu har meldt ud, at hun trækker sig.
Hun skriver, at hun foreløbig fortsætter som næstformand i Socialdemokratiet.

Joachim B. fortsætter:
»Hun er partiets kommunale ben, og når hun trækker sig, så er det en erkendelse af, at det her er gået galt. Og ikke at mindst at det peger tilbage mod toppen af partiet.«
Konkret har Marie Stærke anmodet om at træde ud af Køge byråd per 1. januar 2026, og dermed stopper som folkevalgt politiker.
I stedet genstarter hun sin egen virksomhed, og mener derfor at der vil komme en interessekonflikt i vejen for at kombinere det med en plads i politik, skriver hun på Facebook.
Ifølge Joachim B. Olsen så begynder der at tegne sig en kedelig tendens hos Socialdemokratiet, som ikke går vælgernes næse forbi.
»Pernille Rosenkrantz-Theil har også lige trukket sig i København. Men både hende og Stærke er jo folk, der er valgt,« siger han og fortsætter:
»Så selvom det godt kan være, at de synes, at de gør deres parti lokalt en tjeneste, så sender det et skidt signal om, at hvis vi ikke får lov til at bestemme, så vil vi slet ikke være med.«

