Joachim B. Olsen om timerne inden regeringen præsenteres: Drama lurer under overfladen
»Der er en pointe i, at man inviterer til splittelse i blå blok ved at invitere V og K – og ikke Liberal Alliance og Dansk Folkeparti,« siger B.T.s politiske kommentator.
Joachim B. Olsen er B.T.s politiske kommentator. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Senere i dag vil Socialdemokratiet, De Radikale, Moderaterne og SF præsentere regeringsgrundlaget på et pressemøde på Marienborg, men frem til da er otte partier inviteret til møder.
Og det er langt fra tilfældigt, hvem der har fået dén invitation.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) efter at have medet kongen at der dannes regering, ombord på kongeskibet Dannebrog. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Det peger B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, på.
Partierne, der er inviteret, er regeringens parlamentariske grundlag – men også Venstre og Konservative. Og altså ikke Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Og det er der en særlig grund til.
Ifølge Joachim B. Olsen skal det ses som en »udstrakt hånd« til V og K, da der er noget politik, der skal gennemføres med V og K – og ikke Alternativet og Enhedslisten. Eksempelvis reformpolitikken.
»Det skal tolkes som en forventning om, hvilke partier de regner med at gennemføre politik med.«
Hvorfor er V og K inviteret som de eneste partier fra blå blok?
»Der er en pointe i, at man inviterer til splittelse i blå blok ved at invitere V og K – og ikke Liberal Alliance og Dansk Folkeparti,« siger Joachim B. Olsen.
Han tilføjer, at der potentielt ulmer en konflikt i blå blok – og den byder Mette Frederiksen (S) velkommen.
»Mette Frederiksen vil synes, at det er fantastisk, hvis man kan skabe lidt splid i blå blok – men jeg tror ikke, at det kommer til at lykkes.«
Her er en oversigt over, hvilke partier der er inviteret til møde og hvornår: