Som nat og dag eller hund og kat.  

B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, ser en helt enorm forskel på den udlændingepolitik Socialdemokratiet vil føre, og så den de mest yderliggående støttepartier i en regering med de røde partier og Moderaterne vil stå for. 

»Et rødt rædselskabinet,« har DF-politikeren Peter Kofod onsdag aften i B.T. kaldt den mulighed.

»Der vil være afgrundsdyb forskel på den udlændingepolitik, Socialdemokratiet står for, og så den Enhedslisten og Alternativet vil have,« siger han.

Både Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne har mandag og tirsdag været til forhandlinger hos den fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), og foreløbigt ser det ikke ud til at lykkedes at blive enige om dannelsen af en regering. 

Men ender en anden runde af forhandlingerne med Venstre og Konservativt Folkeparti også uden nogen aftale, kan forhandlingerne igen havne hos de røde partier og Moderaterne. 

Her ses de fem politiske ledere, der lige nu er tættest på at komme til at støtte en regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister i en meget rød regering.
Her ses de fem politiske ledere, der lige nu er tættest på at komme til at støtte en regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister i en meget rød regering. Foto: Billedmontage/Ritzau Scanpix

Og så vil udlændingepolitikken fortsætte med at være den store udfordring, vurderer Joachim B. Olsen. 

»Der er ingen tvivl om, at udlændingepolitikken er vigtig for Mette Frederiksen, og hun har lovet, at den forblive stram,« siger han og tilføjer:

»Men det ændrer ikke på, at der er grænser for, hvor meget den kan strammes med en parlamentarisk grundlag, der bygger på de andre røde partier sammen med Moderaterne.«

Han nævner specifikt Enhedslisten som et stort problem. 

»Pelle Dragsted har sagt i valgkampen, at Enhedslisten skal have indflydelse på alle områder, så hvis man tager nogen helt konkrete problemer som eksempelvis Udrejsecenter Kærshovedgård  er det svært at se,  hvordan det skal blive løst, hvis Mette Frederiksen er afhængige af Enhedslisten,« siger Joachim B. Olsen. 

Du kan følge regeringsforhandlingerne og efterspillet af folketingsvalget i B.T.s liveblog HER.