Anne Katrine Restrup
Lyt til artiklen

Først fik Radikale Venstre et dårligt folketingsvalg.

Partiet endte på 3,8 procent af stemmerne og fik så pauvert et resultat, at partiets daværende formand Sofie Carsten Nielsen var lige på nippet til slet ikke at blive valgt til Folketinget.

Få dage efter valget trak hun sig som politisk leder af partiet og blev erstattet af Martin Lidegaard.

Men nu bliver det endnu værre.

I en ny måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau, står partiet til at få blot 3,2 procent af stemmerne. Det er den laveste vælgertilslutning for partiet i en Voxmeter-måling siden 2009.

»Jeg synes faktisk, det er flot, at de overhovedet får 3,2 procent,« siger B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen.

»De Radikale har længe været i gang med at gøre sig selv totalt overflødige i dansk politik. Engang vidste man, at De Radikale var et parti, der søgte indflydelse og var i stand til at lave kompromiser. Det er væk nu,« siger Joachim B. Olsen.

Længe tydede det på, at De Radikale også skulle have været med i en bred regering, men tirsdag i sidste uge valgte partiet i sidste øjeblik at springe fra, fordi der ikke var enighed i folketingsgruppen om regeringsdeltagelse.

»Det begynder at blive svært at se, hvad der er De Radikales eksistensberettigelse i dansk politik. Hvis du er midtervælger, der går ind for bredt samarbejde, kan du jo bare stemme på Moderaterne. Imens kan De Radikale ikke engang blive enige om, hvorvidt de skal gå i regering,« siger Joachim B. Olsen.

De Radikale er grundlæggende lige nu martret af, at det har været svært for dem at forklare vælgerne, hvorfor man først væltede Mette Frederiksens regering med tre måneders varsel og derefter alligevel pegede på hende som statsminister.

»Helhedsindtrykket har længe været, at der mangler en voksen til at tage ansvar og holde styr på gruppen. Lige nu er de ikke politisk spilbare, fordi de andre partier ikke ved, om man kan regne med dem og lave aftaler,« siger Joachim B. Olsen.

En anden markant tilbagegang i den nye måling finder vi hos Venstre, der står til at få 11,3 procent af stemmerne.

Det er 2,0 procentpoint mindre end ved folketingsvalget 1. november.

»Jeg tror, at Venstre ender med at være dem, der taber mest på at gå med i den brede regering. For det er dem, der har begået det største løftebrud. Derudover synes jeg, det er svært at se, hvad Venstre får ved at være med i regeringen, som de ikke kunne have forhandlet sig til udenfor,« siger Joachim B. Olsen.

Også Socialdemokratiet går en smule tilbage i den nye måling og får 26,7 procent af stemmerne.

Det er 0,8 procentpoint mindre end ved valget.

Lars Løkke Rasmussens Moderaterne får 8,8 procent, hvilket er 0,5 procentpoint mindre end ved valget.

»Det tyder på, at det er Venstre, der kommer til at blive straffet for deres løftebrud. Både Mette Frederiksen og Løkke gik jo til valg på en bred regering. Løkke løber også fra et løfte ved at droppe advokatvurderingen i minksagen, men det er i en anden skala end det løftebrud, Venstre har lavet,« siger Joachim B. Olsen.

Tilsammen står de tre nye regeringspartier i målingen til at få 82 mandater mod 89 mandater ved valget.