Grøn check. Ældrecheck. Mediecheck. Varmecheck. Inflationscheck. Og nu - fødevarecheck. Joachim B. Olsen har fået nok.

Ifølge B.T.s debatredaktør lever vi nemlig nu i et samfund, hvor alle mulige grupper skal have en check.

Det fortæller han i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid:

»Min første reaktion var at blive en lille smule hidsig. For det er sådan et almisse-samfund, hvor politikere deler penge ud op til valget.«

Det var i sin nytårstale torsdag, at Mette Frederiksen varslede den såkaldte »fødevarecheck.«

Det gjorde hun med ordene:

Mette Frederiksen holdt sin syvende nytårstale torsdag.
Mette Frederiksen holdt sin syvende nytårstale torsdag. Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

»Regeringen vil foreslå, at der i år indføres en fødevarecheck. Blandt andet til jer pensionister, der ikke har store formuer i banken. Jer, som står uden arbejde,« sagde hun og fortsatte:

»Og jer børnefamilier, der ikke har høje indkomster. En kontant overførsel. Det giver dig bedre råd til at gå i supermarkedet.«

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få checken og hvor mange penge, der er tale om.

Det er noget, som Folketingets partier skal forhandle om den kommende måneds tid.

Men uanset hvad det præcist ender med, så er Joachim B. Olsen klar i spyttet:

»Jeg hader det der almissesamfund,« siger han i podcasten og fortsætter:

»Jeg hader, at vi er kommet dertil, hvor bestemte grupper skal have checks i stedet for, at man har et gennemskueligt skattesystem, hvor vi allesammen betaler mindre i skat.«

Du kan høre mere om, hvordan Joachim B. Olsen og chefredaktør på B.T., Simon Richard Nielsen, vurderer statsminister Mette Frederiksens tale i fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid.

Hør det i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Borgerlig Tabloid

I dagens afsnit dissekerer vi Mette Frederiksens nytårstale. Hvad var godt? Hvad var skidt? Hvor skal man som borgerlig være særligt skeptisk? Og lykkedes hun med at sætte en retning, der kan holde blå blok fra magten i endnu en valgperiode? Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Simon Richard Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på B.T. Journalist: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Producer:  Tristan Helleskov Wieleman og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke

Borgerlig Tabloid - Nyhedsbrev

Få borgerlig debat fra debatredaktør Joachim B. Olsen direkte i din indbakke