Målingerne har længe været i Søren Pape Poulsens (K) favør, og mandag tog han konsekvensen.

Han sprang ud af 'statsministerkandidatskabet', som B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen forudsagde inden pressemødet.

»Det havde også tenderet noget 'komiske Ali', hvis ikke han havde meldt sit kandidatur nu. Det har været ventet længe, og du finder næsten ikke en, der ikke har forudset et statsministerkandidatur fra Pape,« siger han.

Men trods gode målinger og en folkelig medvind er titlen som statsminister ikke givet. Det er især Søren Papes menneskelige egenskaber, der kan ende med at blive hans akilleshæl.

»Han største svaghed er helt klart, at han ikke bliver set som en hård forhandler. Pape har overhovedet ikke et rygte som én, der går til stålet, når man skal forhandle i de sene nattetimer. Det kan være med til at skabe tvivl om, hvorvidt han er den rigtige mand til jobbet,« siger B.T.s politiske kommentator.

Ikke desto mindre ser flertallet af de blå vælgere helst, at han bliver statsminister i stedet for Jakob Ellemann-Jensen.

»Han har et folkeligt momentum, det er der ingen tvivl om. Men hvis man ser på et vægtet snit over de seneste måneder, så er tilslutningen til De Konservative faldet en smule. Måske kan den her annoncering hjælpe med til at vende vinden,« siger Joachim B. Olsen.

Det er dog ikke selve de blå vælgere, der skal bestemme, hvem der bliver statsminister, men derimod de blå partier, hvis blå blok vinder flertallet. Og her spiller en størrelse som tillid også ind.

»Der er to kriterier, når andre partier kigger på, hvem de helst vil have som statsminister. Selvfølgelig selve politikken, altså hvor meget af deres egen politik, de kan få igennem. Derudover også, hvem man har størst tillid til kan drive en 'regeringsmaskine'. Og der står Jakob Ellemann-Jensen i den situation, at han har en meget stærk organisation bag sig,« siger B.T.s politiske kommentator.