Regeringen præsenterede mandag sammen med repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), KL, Danske Regioner og Akademikerne et lønløft til særligt udvalgte grupper offentligt ansatte. 

Det er helt usædvanligt med den type politisk indblanding i lønforhandlinger, lyder det fra B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen.

Aftalen er nemlig en klar tilsidesættelse af principperne i den danske model.

Det er også en aftale, som efterlader en klar vinder og taber blandt de involverede parter, lyder dommen fra Joacim B. Olsen. 

DAGENS VINDER

Dagens vinder er sygeplejerskerne, som var den gruppe, der startede den politiske debat om løn til offentligt ansatte, da de strejkede tilbage i 2021. Dengang fik de ikke noget ud af det – men det gør de nu. 

»Med dagens aftale har sygeplejerskerne vist, at hvis man råber højt nok, så kan man rent faktisk komme igennem med nogle krav,« siger Joachim B. Olsen. 

Aftalens øvrige grupper er også en slags vindere, vurderer Joachim B. Olsen. Udover sygeplejerskerne er det pædagoger, sosu-hjælpere, jordemødre og fængselsbetjente, der får del i lønløftet. 

Du kan finde hele overblikket over hvem, der har udsigt til mere i løn i artiklen her

Men det er altså sygeplejerskerne, der kan tegne sig for dagens største sejr. 

»Det lykkedes sygeplejerskerne at få løn til offentligt ansatte på den politiske dagsorden, og derefter lykkedes det at få politikerne med på den. Det er historisk,« siger Joachim B. Olsen. 

En detalje i dagens aftale er, at der nu er såkaldt sammenkædning mellem de forskellige grupper af offentligt ansatte på FH's område.
Det betyder, at hvis der bliver stemt ja ved de næste overenskomstforhandlinger i 2024, må de enkelte faggrupper med den nye aftale ikke gå i konflikt hver for sig. 

Det var ellers netop det, som sygeplejerskerne gjorde i sommeren 2021. 

DAGENS TABER

»Taberen i det her, det er den danske model,« siger Joachim B. Olsen. 

Ved mandagens pressemøde lovede flere, heriblandt finansminister Nicolai Wammen, at politisk indblanding i lønforhandlinger ikke er noget, man kommer til at se igen. 

Det løfte giver Joachim B. Olsen dog ikke meget for.

»Det er jo vitterligt elastik i metermål. Virkeligheden er jo, at vi under valgkampen havde et Socialdemokrati, der var pressede. Derfor smed de den her ind i valgkampen i et forsøg på at få flere stemmer,« siger Joachim B. Olsen. 

Han fortsætter: 

»De har nu skabt præcedens for at det her (politisk indblanding i lønforhandlinger, red.) kan lade sig gøre.« 

Ifølge B.T.s politiske kommentator er der nu ikke længere noget odiøst i at politikere går ud og argumenterer for højere løn til bestemte grupper. 

Og så er der en ekstra taber efter dagens aftale. Eller rettere mange tabere. 

Det er de flere hundrede tusinde offentligt ansatte, der ikke fik del i lønløftet mandag. Dem, der ifølge Joachim B. Olsen har fulgt den danske models spilleregler, og forhandlede ved overenskomstforhandlingerne.

Lønløftet til de udvalgte grupper af offentligt ansatte træder i kraft senest i 2026. 

Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen: