Om cirka en måned kan statsminister Mette Frederiksen have sagt sit job op og taget sig et andet, nemlig som generalsekretær i NATO.
Den danske statsminister nævnes som mulig kandidat til jobbet af flere internationale medier.
Her fortæller B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, lidt om, hvad Danmark og alle dets borgere så kan se frem til for en politisk virkelighed.
»Det første helt håndfaste, der sker, er, at statsministeren går til Dronningen og fortæller, at hun ønsker at træde tilbage som statsminister i Danmark,« siger Joachim B. Olsen, som forklarer, at statsministeren i det tilfælde har en ting mere, som hun vil sige til Dronningen.
»Mette Frederiksen vil så samtidigt sige, hvem hun anbefaler som sin afløser. Og det bliver med al sandsynlighed den nuværende finansminister, Nicolai Wammen. Så bliver Wammen statsminister,« siger Joachim B. Olsen.
Det er ikke fuldstændig støbt i beton og bøjet i neon, at det vil være Nicolai Wammen som overtager. Justitsminister Peter Hummelgaard er også blevet nævnt som mulig arvtager.
»Det er korrekt, at Hummelgaard nævnes som en mulighed. Det kræver, at han bliver valgt som ny formand på den socialdemokratiske kongres. Det vil betyde, at der vil være kampvalg om posten mellem ham og Wammen, og jeg tror ikke på det scenario,« siger Joachim B. Olsen.
»Wammen står stærkt i Socialdemokratiet uden for København og nyder opbakning i folketingsgruppen. Derudover er han formelt nummer 2 som finansminister og næstformand i Socialdemokratiet. Til sidst kan man sige, at han har siddet med ved selve regeringsforhandlingerne. Det har Hummelgaard ikke,« forklarer Joachim B. Olsen.
Men Jakob Ellemann-Jensen er jo vicestatsminister og har udtalt, at hvis statsministeren 'fik en tagsten i hovedet', så var det ham, der tog over?
»Helt formelt så er det Ellemann. Men sagen er, at han skal over og spørge Socialdemokratiet om, hvem der skal være statsminister. Og her er Socialdemokratiet bare det største parti. De bestemmer reelt, hvem der skal være statsminister, og den post opgiver de ikke,« siger Joachim B. Olsen.
Mandag aften mødtes Mette Frederiksen med USAs præsident, Joe Biden. Der var mange af B.T.s læsere, som spurgte, om det ville betyde folketingsvalg, hvis Mette Frederiksen forlod statsministerposten.
Og her er svaret et simpelt nej.
Der kommer kun folketingsvalg i Danmark, hvis en af tre muligheder opfyldes.
For det første kan statsministeren vælge at udskrive valg. Det er en beslutning, som landets statsminister til enhver tid egenrådigt kan træffe.
For det andet kan regeringen blive væltet, hvis den får et flertal i Folketinget imod sig.
Den sidste mulighed er, at der er gået fire år siden sidste valg. For Danmarks vedkommende er det først aktuelt i 2026, hvor grundloven foreskriver, at der skal være folketingsvalg.
