B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen forklarer, at hele balladen med de åbenbart evigt bortkomne beskeder fra statsministerens telefon rammer lige præcis et parti lidt værre end de andre. 

Og det er ikke Socialdemokratiet. 

Det er tværtimod Venstre.

»Den her sag er politisk værst for Venstre. De skal stå og sige det stik modsatte af, hvad de tidligere har sagt, før de selv kom i regering,« forklarer han. 

Han forklarer også, at fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen ikke ville svare klart på, om han ville bede Apple om at genskabe beskederne, eller om andre ville gøre det. 

Se videoen med Joachim B. Olsen ovenfor.

Du kan genopleve B.T.s dækning af mødet her.

Podcast

Live fra Folkemødet

Slottet og Sumpen sender fra et solbeskinnet Allinge. B.T. kunne i denne uge afsløre, at der faktisk er mulighed for, at Mette Frederiksens mink-sms’er kan genskabes. Børsen har måske fundet fisens ejermand i forhold til, hvem der kom på det med store bededag, og så har der været et allerhelvedes kommerz med Rasmus Paludan og politiet. Politiet har pålagt Paludan at holde sig væk fra Folkemødet, men det gjorde han ikke, og det medførte lidt af et drama i en bornholmsk skov. Værter: Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon Producere: Alex Brøndbjerg og Kasper Riising