B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen vurderer, at det har været en god sommer fra Danmarksdemokraterne. 

Der er dog en enkelt ting, som kan komme tilbage og ramme Danmarksdemokraterne i nakken på et senere tidspunkt, vurderer han. 

Det er den nuværende krise om koranafbrændinger. 

»Det har været en god sommer for Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Det skyldes blandt andet, at der er opstået debat om et forbud af koraner. Det er symbolpolitik fra øverste hylde, som er guf for Inger Støjberg,« forklarer Joachim B. Olsen.

Men Inger Støjbergs ambitioner om at være formand for et pragmatisk parti, der kan indgå i en regering, kan gøre det problematisk at være idealist i denne sag. 

»Hvis der kommer en borgerlig regering til magten ved et kommende valg, så kræver det sandsynligvis både Venstre og Moderaternes opbakning. De to partier vil nok ikke rulle forbuddet tilbage, så Inger Støjberg kan blive tvunget til at æde en kæmpe skovsnegl,« siger Joachim B. Olsen.

»Så det går godt for Danmarksdemokraterne lige nu, men ude i fremtiden kan det blive svært at holde fanen højt,« siger han.

Du kan genlæse B.T.s livedækning af Danmarksdemokraternes sommergruppemøde nedenfor her.