Uroen fortsætter i Moderaterne, der tirsdag er til gruppemøde, efter det politiske sekretariat blev afskediget mandag. Flere sagde op, og de tre øvrige blev fyret. 

Nu er dele af Arbejdstilsynets endelige høringsrapport blevet delt, og her får lederne i partiet hård kritik fra medarbejdere for blandet andet 'hån, latterliggørelse og negativ kommentering'.

Én vigtig ting noterer B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen fra rapporten, der i flere uger er blevet refereret til, men først er blevet delt nu. 

»Det stikker markant ud, at ledelsen får hård kritik, men at det er medarbejderne, som er blevet fyret. Løkke holder simpelthen hånden over sin ledelse,« siger han.

Joachim B. Olsen vurderer, at de hidtil kendte dele af rapporten blot understreger de alvorlige problemer, som Moderaterne står i.

Samt at kulturminister Jakob Engel Schmidt kortvarigt er vendt tilbage fra barsel for at deltage i gruppemødet.

»Partiet er ikke i stand til at kommunikere politik. Ingen hører om de politiske resultater, de opnår i regeringen. Danskerne hører altså kun om de interne problemer med arbejdsmiljøet, og det kan man se i meningsmålingerne. 

Og et stort spørgsmål står tilbage for den B.T.s politiske kommentator:

Kan Moderaterne formå at håndtere sagen på en måde, så den kan lukkes ned?

»Det tror jeg kun, de lykkes med, hvis de ansvarlige bliver fjernet. Og jeg tror ikke, de løser problemet, så længe ledelsen går fri.«

Følg B.T.s livedækning af uroen i Moderaterne HER.