Designer Jim Lyngvild har i år gjort noget, som han ikke har gjort før.

B.T. møder ham til Venstres valgfest på Christiansborg, hvor han er helt oppe at køre.

Og man kunne jo godt umiddelbart tro, at Jim Lyngvild også har stemt på Venstre, når han befinder sig til deres valgfest, men det er altså ikke tilfældet.

»Jeg har i dag stemt på SF. Det har jeg aldrig gjort før, og folk vil spørge, hvordan han dog kan finde på at gå over i den røde blok,« siger Jim Lyngvild til B.T. og tilføjer, at det var for at prøve noget nyt.

Han har nemlig altid stemt blåt, selvom han i år har stemt rødt, så er han alligevel til fest hos Venstre.

»Jeg har været til valgaften på Borgen de sidste fire - måske fem - gange, og altid været hos Venstre, men det her har jeg aldrig prøvet før. Det er jo historisk, hvis Venstre ender med at få ni procent,« siger han og henviser til den første exit poll.

Jim Lyngvild er også venner med Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

 Derfor planlægger han også at slå et smut forbi deres valgfest på Christiansborg senere. 

Venstre står til en historisk vælgerlussing, da de i de første exitpolls nogle steder står til under 10 procent af stemmerne. 

Du kan følge med i valget via B.T.s LIVE-blog lige her.