Den nye forsvarsminister Jeppe Bruus (S) skal mandag besøge Grønland.

Her skal han sammen med Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Múte B. Egede.

I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet fremgår det, at han i Nuuk blandt andet skal besøge Arktisk Kommando, som er Forsvarets bevogtningsbidrag.

Jeppe Bruus oplyser, at han i forbindelse med besøget glæder sig til at fortsætte »det tætte samarbejde på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område« med Grønland. 

»Det gælder særligt i forhold til implementeringen af de mange initiativer fra de to delaftaler om Arktis og Nordatlanten og det styrkede samarbejde med NATO-allierede i regionen,« lyder det fra Bruus. 

De to ministre skal også besøge en række grønlandske virksomheder.

Forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard deltager også i besøget.