Stort interview: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup er både populær og omdiskuteret

En prinsesse i imiteret silke. Hvidt og pink danser ned gennem gågaden midt i Odense. Et optog af hekse, svinedrenge og småbørn med svovlstikker, døde krager og andet stads følger begejstret efter.

Et eventyrland midt i Danmark, langt fra 1980ernes benhårde virkelighed for danske familier. Kartoffelkur, arbejdsløshed eller skilsmissebølge er formodentlig ikke i tilskuernes tanker, mens paraden stryger forbi.

Bag læbestiften og teaterpudderet gemmer sig en ung version af Karen Angelo Schmidt. En pige, der ca. 25 år senere skal vise sig at blive en af de mest populære, men samtidig mest omdiskuterede ministre i Danmarks nye regering.

Som social- og integrationsminister er eventyrets magi måske stadig tiltrækkende, men Karen Hækkerup er i sidste ende - og efter eget ønske - havnet i et af de mest barske ressortområder i dansk politik.

- Det er her, hjertet er. Som socialdemokrat er Socialministeriet naturligvis en kæmpe gave og en udfordring. Det er et enormt vigtigt ministerium for os, som Karen Hækkerup formulerer det.

Den 37-årige minister, der er gift ind i den socialdemokratiske klan med Ole Hækkerup, blev udpeget som social- og integrationsminister efter valget sidste år. Mange havde ventet, at posten var gået til Mette Frederiksen.

Men Hækkerup har, siden hun satte sig på taburetten, vokset sig fast i danskernes bevidsthed som den tredjemest populære minister. Det viste en Gallup-undersøgelse for BT så sent som for et par uger siden. Det er sket på trods af en nærmest evindelig kavalkade af problemer for både den nye regering, men også for Karen Hækkerup selv.

En stribe af misbrugssager så gruopvækkende, bestialske og ulækre, at mange detaljer må redigeres bort i dagspressen, er blot en enkelt af de udfordringer, Karen Hækkerup har måttet gå i møde.

Og mange har spurgt, om den nye minister er stærk nok og gør nok for at hjælpe børnene, der oplever seksuelt misbrug og voldelig mishandling som i Rebild, Esbjerg, Mern og - ikke at forglemme - Brønderslev.

Det kommer aldrig til at ske igen

- Jeg tænker dagligt på, hvordan de børn har det. Det er mig, der står med det sidste og øverste ansvar for, at kommunerne sikrer, at børnene får den bedst mulige behandling, men også at sager som deres ikke får mulighed for at ske. Det tænder en ekstrem vilje i mig til at ændre det her system til det bedre, siger ministeren, der selv er mor til tre børn.

- Det kommer aldrig til at ske igen, at en familie kan rejse fra en kommune til en anden, uden at deres papirer kommer med, hvis de har problemer eller en sag i kommunen. Det laver vi om. Gennem bl.a. en task force skal vi have kommunerne til at blive langt bedre til at opfange de her problemer og kommunikere med hinanden om dem, lyder det fra Karen Hækkerup.

Hun taler ufortrødent og ret højt, da BT møder hende på ministerkontoret midt i København. Stemmen nærmest sitrer, når snakken falder på de uhyrligheder, børnene i Brønderslevsagen har været udsat for. Ikke så meget af følelser som af ren og skær indignation. Nærmest vrede.

- Jeg finder mig ikke i det! lyder det smældende.

- Vi skal sætte ind med den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Jeg kan ikke holde ud, at det system, vi har, er så elendigt på visse områder. At når en eller anden muskeltrænet fyr opretter sit eget program eller institution, så kan han blive godkendt, blot fordi man har en mavefornemmelse af, at han er god til at tage sig af f.eks. tidligere straffede. Vi skal være 100 pct. sikre på, at vores indsats virker. Der har systemet slet ikke været godt nok til indtil nu, siger Karen Hækkerup og lægger sig dermed direkte ud med både kommuner og en lang række andre instanser.

Ingen hellige køer

Der er ikke meget helligt for den nyudnævnte minister. Og allerede nu har Karen Hækkerup fået bitter kritik fra både indvandrere, handicappede og socialrådgivere, for hvem hun er minister.

Det skete eksempelvis, da Hækkerup åbent havde kritiseret socialrådgivernes indsats netop i forbindelse med misbrugssagerne med kommentarer som: ’Hvis socialrådgivere ikke er villige til at sparke døren ind, skal de selv sparkes ud. Når man står derude, nytter det ikke noget, at man tænker ’uhh ha, hvad med privatlivets fred’, og at politikeren tror, nogle andre tager sig af det. Alle skal tage ansvar.’

Det fik i februar formanden for Danmarks Socialrådgiverforening, Bettina Post, til at gå i direkte infight med ministeren, da hun satte et skarpt modangreb ind:

- At gå efter frontmedarbejderne - det er at begynde at personificere årsagen til, at disse sager er ekstremt vanskelige. Jeg synes, Karen Hækkerup taler til folkestemningen, og det synes jeg virkelig ikke er en minister værdig.

Og Hækkerup selv? Jo, hun ved det udmærket godt. Der er bare ikke så meget, der er helligt for socialdemokraten, som senest har langet ud efter indvandreres arrangerede ægteskaber - for en måned siden mødte hun massiv kritik for at foreslå, at forældre til handicappede børn skulle betale for en plads i et særligt dagtilbud.

Red børnene

- Jeg stikker hele hovedet i en hvepserede. Det ved jeg godt. Men det er det, jeg vil. Jeg vil tage de her debatter nu for rent faktisk at skabe en forandring i samfundet - vi skal have børn, der lever et lorteliv ud af den situation. Det er vi slet ikke gode nok til i dag. Og det kan jeg ikke ha’, siger Karen Hækkerup igen med sitrende stemme.

Den sociale indignation ER nærmest Karen Hækkerup. Den falder naturligt for den relativt unge minister, som taler sig varm i løbet af sekunder.

Meget af det stammer fra barndommen og ungdommen i det sociale boligbyggeri i Åhaven, Odense.

- Jeg voksede op som dels en pige i en kernefamilie. Indtil jeg var ni, var vi en helt almindelig middelklassefamilie. Min far var der i mit liv. Og så pludselig var han forsvundet, og min mor stod med os alle - mig og mine søskende, siger Karen Hækkerup og lader blikket flakke lidt rundt i kontoret.

- Vi flyttede ind i en lejlighed, og jeg fik pligter for både familien og mig selv.

Hvordan havde du det med det? Du har jo selv sagt, at samfundet skal bestå af både ret og pligt.

- Jeg havde ikke nogen pligter, der ikke var gode for mig, siger Karen Hækkerup, måske med lidt falsk diplomati efter en længere tænkepause.

Og selvom socialministeren måske ikke vil indrømme, at opvasken var sur at skrubbe sig igennem i Åhaven, så er hun klar i mælet, når snakken falder på dansk politiks store samtaleemne siden valget.

Indledt af Joachim Joachim B. Olsen (LA), der mener, at alt for mange danskere nyder fordel af at være væk fra arbejdsmarkedet frem for på det.

- Jeg har selv stået og hakket murbrokker ud af Berlinmuren. Jeg har været rundt i Europa og set, hvor meget en velfærdsstat kan gøre for et samfund. Men det nytter ikke noget, at alle bare regner med, at der per automatik er et stykke af kagen til dem.