Den 33-årige Jakob Nørhøj, der døde pludseligt onsdag, havde et "kompliceret liv" og "var skrøbelig", siger venner.
Den 33-årige Jakob Nørhøj, der døde i sit hjem for to døgn siden, havde ikke et "let liv" og var "en skrøbelig sjæl."
"Hans liv var ikke altid let. Jeg fristes til at forfalde til en kliché om en skrøbelig sjæl i et sårbart legeme. Jakobs liv var meget langt fra en kliché, men det var ikke nemt og ukompliceret og livet har slidt unødigt hårdt på ham. Det kunne være ret hårdt at være ven(inde) og vidne til, men det særlige var, at Jakob stadig formåede at ville være til opmuntring og støtte sine omgivelser," skriver én af SFs centrale personer, Trine Pertou Mach, der er formand for Mellemfolkeligt Samvirke og folketingskandidat for SF, i mindeord under overskriften "How I wish you were here" (Hvor ville jeg ønske du var her).
Intet tyder på, at Jakob Nørhøj har begået selvmord - det antages, at han er død af pludselig opstået sygdom. Han var i behandling for mavesår.
Og i et et andet mindeord beskrives det, hvordan den unge SF'er levede sit liv hårdt. En Jesper Petersen skriver i sit mindeord, at "Jakob brændte sit lys med en stor flamme og fra begge ender. Hvilken tragedie, at der kun var til 33 år."
Trine Pertou Mach skriver videre i sit mindeord, at han havde en "mild og næsten ydmyg personlighed", der "ikke forhindrede ham i at slå fra sig, var træk, der blev sat pris på, og en finurlig humor var ofte dejlig afvæbnende."
"Heldigvis var Jakobs liv meget andet end politik. Det var hans dejlige søn som Jakob på trods af en vis geografisk afstand fastholdt et tæt og kærlighedsfuldt forhold til. Og det var musikken. Både som aktiv udøver og med et nærmest nørdet forhold til vinyl-plader. Måske meget sigende for Jakob: han holdt fast i det, som gav musikken mest sjæl og lyd. Det river i brystet at skulle sige farvel til én, man har delt tanker, politiske planer og timer med. Og som siger farvel til denne verden på et tidspunkt, hvor alt det, han gerne ville se ske, først skal til at begynde for alvor. I din Pink Floyd ånd: How I wish you were here. Ære være dit minde, min ven og kammerat," fortsætter hun.
