Jacob Harris på russisk tv: 'Vi nærmer os et diktatur'
Pludselig tonede den danske politiker frem på kanalen, der er ejet og kontrolleret af den russiske stat.

Pludselig tonede den danske politiker frem på kanalen, der er ejet og kontrolleret af den russiske stat.

Folketingsmedlem og løsgænger Jacob Harris har været direkte igennem på den russiske tv-kanal Russia Today (RT), der er ejet og kontrolleret af den russiske stat.
»Danmark 'bevæger sig mod et diktatur', har det uafhængige parlamentsmedlem Jacob Harris udtalt til RT i et eksklusivt interview,« skriver RT om klippet.
Harris sad under Volodymyr Zelenskyjs besøg i Folketinget med korslagte arme og deltog ikke i klapsalverne, der ellers strømmede ind over den ukrainske præsident.
Hans protest mod den danske regering fortsætter på den russiske kanal.
»Jeg støtter den danske befolkning, og vi vil ikke have krig med Rusland, sådan som regeringen vil have det,« siger Harris.
Han kritiserede de store donationer til Ukraine.
»Folk har ikke længere råd til den samme levestandard, som de nød for tre år siden, og så ser de Zelenskyj komme til Danmark og rejse hjem med milliarder,« fortalte han RT.