Jacob Harris er blevet ekskluderet fra Borgernes parti.
Det skriver partiet på deres Facebook.
'Borgernes Partis folketingsgruppe har pr. dags dato valgt at ekskludere Jacob Harris fra gruppen og dermed fra Borgernes Parti. Jacob Harris har efter Borgernes Parti opfattelse forbrudt sig mod den trolove erklæring, han har underskrevet, og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet og tilmed gentagende handlet i modstrid med partiets værdier,' skriver de.
Meldingen kommer i kølvandet på de seneste beskyldninger om Jacob Harris pengemisbrug i en virksomhed, og han efterfølgende søgte om sygeorlov fra Folketinget - blot fire dage efter valget.
Jacob Harris ekskludering skyldes ifølge Borgernes Parti, at de ikke vil lave samme 'nummer' som Moderaterne.
'Borgernes Parti vil ikke som parti medvirke til at lave samme studehandel som moderaterne forsøgte at indgå om at købe mandater. Denne holdning hos Borgernes Parti er Jacob Harris blevet gjort bekendt med,' skriver de videre.
Så fire hele dage kunne det blive som folketingsmedlem for Borgernes Parti for Jacob Harris.
Lørdag kunne Jacob Harris til Ekstra Bladet afsløre, at det var på partiformand Lars Boje Mathiesens anbefaling, at han skulle søge om sygeorlov fra Folketinget efter beskyldningerne om pengemisbrug.
B.T. forsøger at få en kommentar fra Jacob Harris og Lars Boje Mathiesen.
Opdateres ...
