De lover igen og igen, at de står på iværksætternes side.
Men lige meget hvordan man vender og drejer Socialdemokratiets forslag om en formueskat, vil det få konsekvenser.
Ikke mindst for de danske forbrugere. Det mener iværksætter og virksomhedsejer, Morten Eschen.
»Uanset hvordan det bliver eksekveret, så kommer forslaget til at påvirke iværksætterne og forbrugerne negativt,« siger han til B.T. og fortsætter:
»Og når Socialdemokratiet ikke er helt konkrete om, hvordan det kommer til at se ud, så skaber det jo bare bekymring.«
Der har været stor forvirring om, hvordan Socialdemokratiet egentlig mener, at virksomheders værdier skal beskattes.
Først lød det, at en virksomheds værdiansættelse skulle tælle med i beregningen. Senere trak partiet i land på dele af forslaget efter massiv modvind.
Senest har Socialdemokratiet meldt ud, at det kun skal være egenkapitalen, der beskattes, men som også har rejst nye spørgsmål.
39-årige Morten Eschen lancerede for et år siden virksomheden Gavmild, som han beskriver som en udfordrer til det danske forsikringsmarked.
Ifølge iværksætteren er det en overset nuance i debatten om formueskat, hvad det kan komme til at betyde for den almindelige dansker.
»Hvis man hæmmer vores muligheder for at drive vækst og konkurrence i et marked som forsikring, så har vi ikke de samme muligheder for at presse priserne ned for forbrugerne,« siger han.
Hvis det kun er en halv procent af egenkapital over 25 millioner kroner, der skal betales skat af, er det vel så lidt, at det i praksis ikke hæmmer jeres vækst?
»Ja, men det ændrer jo stadig ikke på, at det er penge, vi skal trække ud af virksomheden. Og det vil gøre det mindre attraktivt for danske investorer at investere i os,« siger han.
Han ønsker ikke at oplyse virksomhedens værdiansættelse, da det ifølge ham kan give indtryk af, at han blot forsøger at undgå at betale skat eller er »superformuende«.
Men han understreger, at han vil blive ramt af formueskatten, hvis den bliver indført.
»Det er vigtigt for mig at sige, at jeg glædeligt betaler min skat. Det er en præmis for den danske model,« siger han og fortsætter:
»Hvis Gavmild en dag bliver solgt, eller jeg sælger nogle af mine aktier, vil jeg selvfølgelig gerne betale skat af dem. Det tror jeg faktisk, alle iværksættere gerne vil.«
Han håber, at Socialdemokratiet har trukket lidt i land, fordi partiet ikke har tænkt konsekvenserne for iværksætterne – og nu også for forbrugerne – helt til ende.
»Der har måske været et større fokus på, at de rigeste i samfundet skulle betale mere i skat, end på hvilke konsekvenser det kan få for iværksættere og forbrugere,« siger han og fortsætter:
»Det handler ikke om, at vi ikke vil betale skat. For mig handler det om, hvad det gør ved iværksætteriet som helhed, og hvilke konsekvenser det kan få for den danske forbruger, som jeg mener risikerer at blive fattigere over tid.«
B.T. har spurgt Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, hvorfor partiet først talte om at beskatte virksomheder ud fra bogførte værdier og goodwill – men siden ændrede det til egenkapital.
Samtidig har vi spurgt til kritik af, at finansieringen af lilleskolen ikke hænger sammen – og om partiet stadig har iværksætternes ryg.
I et skriftligt svar skriver han:
»Iværksættere kan have helt ro i maven. Vores forslag handler alene om enkeltpersoners formuer over 25 millioner kroner.«
»Og hvad angår værdien af unoterede aktier, så tager vores forslag udgangspunkt i egenkapitalen og ikke en værdisætning baseret på fremtidig indtjening.«
Du kan følge med i valgkampen og slagets gang i dansk politik i B.T.s liveblog HER.