Isla droppede studiet: 'Det blev for meget'

»Jeg havde svært ved at holde det ud til sidst.«

Sådan lød det fra professor Gunnar Lind Haase Svendsen, da han over for B.T. forklarede, hvorfor han siger op efter 26 år på Syddansk Universitet.

Nu fortæller en studerende, at hun genkender professorens beskrivelse af en stærkt venstreorienteret kultur.

Hun valgte ligefrem selv at stoppe efter to år på sit studie, fordi »det var så slemt.«

»Næsten samtlige forelæsninger var gennemsyret af marxistisk teori, og der var valgfag om queer-teori. Hvis jeg omvendt snakkede om kristendommen kiggede folk på mig, som om, at jeg var tosset,« siger hun til B.T. og fortsætter:

»Selvfølgelig er der strømninger i moderne litteratur, hvor feminisme eksempelvis er relevant. Men der burde være plads til andet - vi hørte aldrig om litteraturvidenskab ud fra et kristent eller konservativt perspektiv.«

Som eksempel peger Isla Tusindstråle også på universitetets opslagstavler. Her har borgerlige på SDU nemlig ifølge hende oplevet, at deres plakater har en ganske kort levetid.

»Da jeg var medlem af Nye Borgerlige fik vi trykt nogle plakater, der satte spørgsmålstegn ved, om der reelt er tankefrihed på universitetet. Jeg tror ikke, de fik lov at hænge én dag. Til gengæld kommer jeg tit forbi opslagstavler med opråb til revolution.«

Det var særligt én oplevelse, der gjorde forskellen for Gunnar Lind Haase Svendsen. Nemlig da de studerende grinede hånligt, da han til en forelæsning kaldte sig patriot.

Episoden kommer ikke bag på Isla Tusindstråle:

»Selvom jeg synes, det er smukt at være patriotisk og elske sit land, så ville jeg også selv tøve med at sige overfor min nye årgang, at jeg er patriot.«

Isla Tusindstråle har tidligere gjort sig bemærket ved at arrangere demonstrationer i Odense mod regeringens håndtering af coronakrisen og ved at være kraftig modstander af et omdiskuteret børne-dragshow på Frederiksberg Bibliotek.

I dag læser hun psykologi på Syddansk Universitet.

»Det er virkelig en anden oplevelse end på litteraturvidenskab. Det bygger rent faktisk på evidens og videnskab, og ideologi er ikke relevant.«

Når det ikke er slemt på psykologi, så er problemet måske slet ikke så udbredt?

»Jo, for den generelle stemning er, at der ikke er plads til den anden side af debatten. For et par år siden kom det ligefrem til håndgemæng, da nogen forsøgte at hænge israelske flag op på de konservative studerendes egen opslagstavle. Det var rystende.«

Gunnar Lind Haase Svendsen og Isla Tusindstråle taler begge ud fra egne erfaringer. Men de tror, at udfordringerne er større end som så.

De seneste år har flere opsigtsvækkende episoder fra landets universiteter fået offentlighedens opmærksomhed.

For blot at nævne en håndfuld:

Pro-palæstinensiske demonstranter gjorde det umuligt for Lars Løkke Rasmussen at deltage i en debat på Københavns Universitet.

En underviser i biologi indvilgede i ikke at lave statistikker fordelt på køn, fordi det kan krænke personer, der ikke er mænd eller kvinder.

Studerende på KU udvandrede, fordi en underviser oplæste ordet »neger« i et powerpoint-slide om racismens historie.

I en kommentar til B.T. har dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Hanne Søndergaard Birkmose tidligere reageret på kritikken og erklæret sig ærgerlig over Gunnar Lind Haase Svendsens oplevelse.

»Akademisk frihed er en grundlæggende forudsætning for et universitet,« slår hun fast og fortsætter:

»Det betyder også, at SDU skal være et universitet med plads til faglig uenighed, forskellige perspektiver og fri akademisk debat. Det gælder både på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og på SDU som helhed.«

»Universitetets opgave er ikke at fremme en bestemt politisk retning, men at skabe rammer for forskning, undervisning og kritisk diskussion baseret på faglighed, metode og empiri.«