Mens nogen bliver bekymrede - og ligefrem vrede - over, at der er stribevis af områder i Danmark, hvor etniske danskere er i mindretal, byder Isam B. udviklingen velkommen.
Den muslimske sanger og debattør mener nemlig, at diversitet og forskellighed ikke blot skal accepteres - men også fejres.
»Jeg ser ikke denne udvikling som en trussel, men som en naturlig fremgang i et moderne samfund,« skriver Isam Bachiri til B.T.
Han fortsætter:
»Gennem tiden har Danmark skiftet tro og kultur: fra asatro til kristendom, og nu bevæger vi os mod en endnu bredere mangfoldighed.«
En befolkningsfremskrivning i Politiken viser, at personer med dansk oprindelse kan være i undertal i 2096.
I slipsstrømmen på dette har B.T. ud fra en særkørsel fra Danmark Statistik kunnet fortælle om stribevis af områder, hvor etniske danskere allerede er i undertal.
Tallene har fået partiformændene Inger Støjberg (DD) og Morten Messerschmidt (DF) til at råbe vagt i gevær.
Senest har integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S) også advaret mod »multikulturalisme,« som han mener næsten altid går galt.
På den diametralt modsatte fløj placerer Isam Bachiri sig.
»Jeg forstår, at forandring kan skræmme, men den frygt, jeg oplever fra højrefløjen, hviler ofte på en identitetskrise, hvor svarene altid bliver 'det er islams skyld',« skriver han og fortsætter:
»Det er som om, de ser islam som den nemmeste syndebuk: Når de står over for udfordringer som lave fødselstal, bliver løsningen at 'gøre det svært at være muslim i Danmark' fremfor en debat om, hvordan man får danskerne til at føde flere børn.«
Danmark har længe været kristent. Nogen mener, dét har været bidragende til, at Danmark er så fantastisk. Er der en del af dig, der frygter, at noget af det gode ved Danmark går tabt, hvis landet bliver mere og mere muslimsk?
»'Udrundne er de gamle dage' skrev Grundtvig inspireret af en minoritet, nemlig de danske jøder. Og ligesom Grundtvig er jeg heller ikke bange for forandringen i vores land. Den er uundgåelig.«
Isam Bachiri mener, at islam fylder mere i 'vores land,' fordi den bringer relevans til stadigt flere danskeres liv.
»Det er Danmark i dag! Det hedder diversitet, og det er en smuk ting; uanset tro og farve har vi jo dét tilfælles, at vi alle vil det bedste for Danmark. Det skal vi værne om InshaAllah (om Gud vil, red.).«

