Irland har en EU-særregel, der kan sænke indvandreres brug af dagpenge. Reglen kan vise sig nyttig Danmark, mener Venstres EU-ordfører.
Mens debatten om børnechecken fortsætter, er slagsmålet med EU-kommissionen om Danmarks optjeningskrav på dagpengeområdet midlertidig skudt til hjørne.
De danske dagpengeregler skal dog diskuteres igen, når der falder dom ved EU-Domstolen i en principiel sag mellem Finland og EU-Kommissionen. Og så er der måske hjælp at hente i Irland.
EU-Kommissionen er trapperne med et søgsmål mod Finland, da en udenlandsk EU-borger skal arbejde i fire uger i Finland, før man kan få understøttelse. Ifølge Kommissionen er reglen diskriminerende.
I Danmark har man et lignende princip i den såkaldte 296-timers regel, der kræver otte ugers arbejde i Danmark inden for de seneste tre måneder, før udenlandske EU-borgere er berettiget til danske dagpenge. Taber Finland sagen, skal danske a-kasser i princippet udbetale ydelser til arbejdsløse tyskere, rumænere og polakker fra første dag, de opholder sig i Danmark.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) meddelte i marts, at Danmark støtter finnernes ret til at stille betingelser for, hvem der kan modtage offentlige ydelser.
I Danmark er dagpengesatsen 90 procent af tidligere indkomst op til cirka 17.000 kroner, og satsen regnes udelukkende ud fra arbejde foretaget i Danmark. Og det er her, det irske dagpengesystem bliver interessant, for sådan er det ikke i Irland.
De irske myndigheder går hele 12 måneder tilbage, når de skal beregne dagpengene, skriver Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda. Det betyder, at hvis en rumæner bliver ledig i Irland efter tre måneder, men før det har arbejdet ni måneder i Rumænien, så er det gennemsnittet af lønnen af de 12 måneders arbejde, der bestemmer dagpengesatsen.
Det giver en væsentlig lavere ydelse, da lønnen er mange gange lavere i Rumænien.
Ifølge professor Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet viser den irske ordning viser, at særordninger velfærdsområdet er opnåelige, hvis landene presser på.
»I Danmark har vi den opfattelse, at EU-retten nærmest er som en fælles betonmur uden muligheder for nationale særpræg. Men det er forkert. Der er mange nationale undtagelser til EU-reglerne, som de enkelte medlemslande gennem tiden har fået indført,« siger han til Agenda.
»Deres indførelse kræver bare, at man er vaks ved havelågen, og at man presser på og ikke er bange for at gå i professionel clinch med EU-systemet,« siger professoren.
I Sverige administrerer nogle a-kasser ud fra et lignende princip, og hos Venstre har man vist interesse for den svenske model. Men partiet står fast på, at Danmark skal kæmpe for at bevare de eksisterende dagpengeregler.
Skulle EU-Kommissionen imidlertid vinde over Finland, så Danmark må opgive optjeningsprincippet, så kan de irske og svenske dagpengeregler godt blive en nødløsning for Danmark, siger EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).
»Vi kan jo notere os med det her, at hvis vi mod forventning ikke må beholde vores 296-regel, så er der altså andre muligheder, for det er der i andre lande. Det kunne være interessant arbejde videre med, hvis man skulle komme dertil,« siger han.
