Iran sender en ny ambassadør til Danmark, og det bliver en kvinde, Afsaneh Nadipour.

Hun bliver den fjerde kvindelige iranske ambassadør, rapporterer det iranske nyhedsbureau IFP.

Nadipour har tidligere arbejdet som assistent for udenrigsminister Mohammad Javad Zarif og som rådgiver ved Irans permanente mission i Haag ved organisationen til forbud mod kemiske våben, OPCW.

Hun var tidligere tirsdag i audiens i Teheran hos Irans præsident, Hassan Rouhani.

/ritzau/