Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har indkaldt til pressemøde.
Det sker klokken 9.30 her til formiddag.
Ifølge invitationen fra ministeriet vil regeringen præsentere sine planer for et nyt udrejsecenter.
B.T erfarer på forhånd, at regeringen vil placere et udrejsecente på Langeland.
I dag fungerer Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland som udrejsecenter for afviste asylansøgere, udviste kriminelle og personer på tålt ophold.
Men naboerne her har oplevet stigende kriminalitet i området.
Tidligere har der været stor debat om et udrejsecenter på øen Lindholm.
Men den tidligere VLAK-regerings planer om centret blev skrinlagt af Mette Frederiksens regering.
Del:

