Må en muslimsk kvindelig sosu-assistent give en ældre mand et bad? Eller servere ham svinekød? Må hun læse jura? Og må hun sende sit barn i en børnehave, hvor barnet kan høre musik?
I lukkede Facebook-grupper rådgiver muslimer hinanden i, hvordan de kan indgå i det danske samfund i overensstemmelse med deres islamiske værdier.
Det er skræmmende læsning – det mener integrationsekspert Henrik Kokborg i hvert fald.
Han er blevet præsenteret for en række samtaler fra disse private Facebook-grupper, som B.T. er kommet i besiddelse af.
»Er der nogle, der har kilder på, at vi muslimske kvinder ikke kan hjælpe ældre mænd i bad for eksempel på arbejde som SSA elev (Social- og sundhedsassistentelev, red.). Jeg har bare lært, det var haram (forbudt, red.) men gad faktisk godt se kilder på det, så jeg kan videresige det.«
Afsenderen bag dette opslag er en kvinde i Facebook-gruppen 'Muslimske søstre,' der har omkring 4.500 medlemmer. B.T. har valgt at anonymisere dem, der ikke i forvejen fremgår som anonyme i disse private grupper.
Vedkommende skriver derudover, at hun har hørt, at »i hovedstadsområdet tager de mere hensyn til os muslimske kvinder, angående hvis vi skal bade en mand.«
Overvejelser om jobbets forenelighed med islam er kvinden langt fra alene om. I samme gruppe spurgte en anonym profil sidste år:
»Hvilke jobs har I, som opfylder alle islams krav? Både ift. påklædning og at det, man foretager sig, er halal (tilladt, red.)«
Et andet eksempel på et samtaleemne i disse grupper er børneopdragelse. En forælder har nemlig bekymringer ved at sende sine børn i en traditionel dansk daginstitution.
»Jeg har en datter på tre år og en søn på snart et år. Jeg ønsker, at de skal gå på en islamisk skole, hvor de ikke møder forkerte ritualer og får et ukorrekt billede af virkeligheden. (..) Mine børn skal ikke føle sig udenfor, fordi de ikke lytter til musik (nogle muslimer anser musik for at være forbudt, red.), ikke deltager i fødselsdage, ikke klæder sig ud til fastelavn osv.,« skriver vedkommende.
Se islamforsker Thomas Hoffmann vurdere samtalen om, hvorvidt muslimer kan være SOSU-elever i videoen her:
Overvejelser omkring børnepasning er en genganger i de private grupper. En anonym profil skriver i samme boldgade:
»Jeg kan slet ikke tåle tanken om, at han (personens søn, red.) skal sidde ved et bord med mad, der ikke er halal (tilladt, red.)/svin, at han skal høre musik, overvære fastelavn, halloween, julehalløj, fødselsdag m.m. Jeg tåler ikke, at 'ikke muslimer' skal være sammen med min søn længere tid end jeg selv på en dag (..)«.
Også uddannelsesmuligheder er til debat – for må en muslim læse jura? Umiddelbart er svaret ja, ifølge kommentarsporet.
»Har mange muslimske venner i jurastudiet, som går op i deres deen (religion, red.) og læser jura. Vi har brug for muslimer, der læser jura, som kan tale muslimers sag, når regeringen angriber muslimers rettigheder. Så længe du anerkender, sharia er overlegen, tror jeg, det er i orden, at du læser det,« siger en ung gut i Facebookgruppen 'Religionen islam'.
I samme gruppe kom en anden studie-relateret udfordring til udtryk tidligere på året.
I august skrev en profil: »Jeg har drukket til studenterkørsel samt de studenterfester, der har været. Jeg har hørt, man får 5000 år i helvede? Er det for sent af blive tilgivet?«
Integrationsekspert Henrik Kokborg er ikke overrasket.
»Jeg har fulgt sådanne religiøse grupper på sociale medier i mange år, så det kommer ikke bag på mig. Men det, jeg tænker hver gang, er jo, hvordan de muslimske værdier crasher med demokratiets værdier hele tiden,« siger Kokborg, der er mangeårig integrationskonsulent for myndigheder, kommuner og andre.
»Fordi næsten uanset hvilken jobfunktion eller hvad man nu gør, så skal det altid være i overensstemmelse med en meget streng tolkning af islam, som slet ikke passer til den her samtid, vi er i nu.«
Kokborg, der har arbejdet med integration i to årtier, har et særligt ord for det, der foregår i Facebook-grupperne: »Selv-segregering.«
»Grupperne fungerer som en parallelverden, hvor man forsøger at opretholde et religiøst, parallelt samfund. Og den religiøse sociale kontrol er jo vældig kraftig i de her grupper, hvor dens medlemmer kommer ud og bliver islamismens frontsoldater ude i samfundet.«
Men hvad er problemet? Der er jo tale om folk, der ikke begår kriminalitet, og som forsøger at få sig et arbejde?
»Alle har jo lov til at dyrke den religion, de vil. Men skal man kigge ud fra et integrationsmæssigt synspunkt, så er de her Facebook-samtaler jo en barriere for stort set alle de ting, vi prøver at løse og skabe af muligheder,« siger Kokborg og tilføjer:
»Men den her gruppe borgere vil helst ikke være en del af fællesskabet, fordi de mener, fællesskabet er fordærvet. Det er frygten for Allahs straf og en bestræbelse på at følge Allahs påbud til muslimerne til punkt og prikke, der danner rammen for fællesskabet i Facebook-grupperne, hvorfra der udspringer en enorm religiøs social kontrol – som udspringer af et islamistisk tankegods.«
Administratorerne bag Facebook-grupperne 'Religionen islam' og 'Muslimske søstre' er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelse.