Danmark har i de sidste 30 år ført en tossegod udlændinge- og integrationspolitik.

På den ene side har Danmark været åbent for i tusindvis af udlændinge, der er kommet hertil uden enten evnen eller viljen til at blive en del af Danmark. På den anden side har vi undladt at stille håndfaste krav om, at man forsørger sig selv og bliver en del af det danske samfund.

Resultaterne ser vi nu. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande deltager i ringere grad på arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Derimod fylder de desværre forholdsmæssigt meget i de kedelige statistikker over kriminalitet og afhængighed af offentlig forsørgelse.

Min tilgang er ret simpel. Vi skal stille meget håndfaste krav til, hvem der kan komme til Danmark. Og vi skal have styr på asyltilstrømningen. Til gengæld skal vi gøre alt, hvad vi kan for, at dem, der får ophold i Danmark, og de, der allerede er her, bliver en ægte del af det danske samfund.

Jeg mener, det er gift for et samfund, hvis vi lever opdelt efter etnisk oprindelse eller religion. Det skaber parallelsamfund, og det gør, at udlændinge ikke får Danmark og danske værdier ind under huden.

Jeg mener, at den bedste vej til integration går via arbejdsmarkedet. Og her har vi i den grad udfordringer. Kun halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere er i arbejde, mens det for personer med dansk oprindelse er tre ud af fire.

Antallet af ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet er steget med ca. 21.500 fuldtidspersoner fra 2011 til 2016, hvor Mette Frederiksen (S) havde det primære ansvar for beskæftigelsessystemet. Og ni ud af ti af alle ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, har ikke-vestlig baggrund.

Det skal vi gøre bedre.

Og derfor har vi taget skeen i den anden ånd. Da regeringen var få dage gammel, indførte vi en ny lavere integrationsydelse på SU-niveau, der gør det markant mere attraktivt at skifte offentlig forsørgelse ud med et job.

Vi har indført et kontanthjælpsloft og indført en jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde, så der er en økonomisk gulerod. Vi stiller håndfaste krav til den enkelte udlænding.

Men på den anden side må vi også erkende, at vores integrationssystem ganske enkelt ikke har fungeret godt nok.

I 2015 blev kun tre ud af hundrede nytilkomne flygtninge og familiesammenførte på kontanthjælp vurderet til at være parate til at tage et arbejde. Det undrede mig. For jeg tror ikke på, at man mister arbejdsevnen på vejen fra Syrien og herop.

Derfor lavede vi systemet om, så udgangspunktet nu er, at vi møder alle flygtninge med en forventning om, at de kan og vil bidrage. Og i dag vurderes seks ud af ti nytilkomne på integrationsydelse at være parate til at komme i job.

Men når vi stiller håndfaste krav, så skal vi også være så fair, at vi giver udlændinge nogle trædesten til at komme ind på arbejdsmarkedet.  Det er derfor, vi har lavet en helt ny integrationsgrunduddannelse, der kombinerer uddannelse og praktisk erfaring på en rigtig arbejdsplads.

Vi retter ikke op på 30 års fejlslagen politik på integrationsområdet fra den ene dag til den anden. Men udviklingen går i den rigtige retning. Det er faktisk værd at fejre.

Andre læser også