Lørdag var en stor dag for Inger Støjberg. Ved frokosttid vandt hun næstformandsposten i Venstre og blev hyldet af over 1.800 medlemmer på landsmødet i Herning.
Fire timer tidligere, hvor hun stod i foyeren og bød de delegerede velkommen, var det hele dog langtfra afgjort.
Lidt i ni skiftede hun hurtigt fra sneakers til stiletter og gjorde det store smil klart. Selv om udsigten til et kampvalg om næstformandsposten ville få de fleste til at ligge vågne natten før, var det ikke tilfældet for Inger Støjberg.
»Hun havde sovet som en sten hele natten, fortalte hun. Lidt sommerfugle i maven, men ellers var hun mere rolig end normalt,« fortæller Tage Rækby.
Han er formand i Venstre i Lemvig og endte ved et tilfælde ved samme bord som Støjberg, der fandt sin plads, lige før landsmødet begyndte.
»Hun er født i det vestjyske, så hun er robust og lader sig ikke gå på af presset. Hun er vant til vestenvind og storm,« fortsætter han.
Samme indtryk havde Kenneth Enggrob, formand for Venstre i Skive, da Støjberg hilste på ham.
Hun er ikke typen, som bliver tydeligt nervøs. I stedet bliver hun mere koncentreret og lukker af for støjen, forklarer han.
I landsmødesalen summede det af forudsigelser omkring næstformandsposten. Alle vidste, at Jakob Ellemann-Jensen ville blive formand, men hvem skulle stå ved hans side? Mange af dem, som B.T. talte med i løbet af morgenen, pegede på Støjberg, men selv var hun ikke overbevist om sin sejr. Det kunne man i hvert fald ikke se.
»Hun er meget ydmyg, så hun ville se resultatet, før hun troede på det,« siger Tage Rækby, der som nævnt sad ved Støjbergs bord.
Klokken 9.30 begyndte landsmødet, og en time senere havde Venstre fået en ny formand. Nu begyndte brandtalerne og afstemningen om næstformandsposten.
»Jeg vil – om ikke fysisk, Jakob, men mentalt – bære dig ind i det statsministerium,« sagde Støjberg i sin tale ved middagstid.
Kort efter begyndte salen at stemme. Klokken 12.38 tog dirigenten mikrofonen.
»Der er afgivet 788 stemmer. Tre stemmer er blanke. Den ene kandidat har fået 206 stemmer. Den anden kandidat har fået 577 stemmer. Valgt som Venstres næstformand er ... Inger Støjberg.«
Et høfligt smil bredte sig på vinderens ansigt. Salen klappede og hujede, men den tidligere udlændinge- og integrationsminister lavede ikke en sejrsdans og fældede heller ikke en tåre af glæde. Hun var afdæmpet, og det er der en god grund til.
»Inderst inde er Inger glad for sin sejr, men hun er opdraget til ikke at prale, og derfor siger hun det ikke højt,« fortæller Jim Lyngvild.
Hans venskab med den nyvalgte næstformand går mange år tilbage, og han var derfor med som støtte sammen med Støjbergs søster og mor.
Erfaringen har lært ham, at Venstre-kvinden er verdensmester i pokeransigt, og derfor afslører hun ikke altid, hvad hun føler og tænker.
Støjberg kommer fra en vestjysk familie, hvor man ikke råber op om sine følelser og gør sig til. Det bemærkede Jim Lyngvild, da resultatet af afstemningen blev læst op.
»Hendes mor, Gudrun, sagde bare: 'Det gik, som det skulle.' Ingen tårer og ingen store klapsalver. I den familie stiller man sig ikke an, som de altid siger.«
Ifølge Jim Lyngvild var det alligevel et rørende øjeblik, da Støjberg i en præsentationsvideo fortalte om sit første Venstre-møde med sin far.
»Ingers far døde for halvandet år siden, og det havde været noget helt særligt, hvis han havde været der i salen. Jeg talte med hendes mor om, at han sikkert kiggede ned og så sin datter på scenen.«
Fra talerstolen og med alle kameraer vendt mod sig takkede Støjberg for tilliden.
»Nu starter arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og styrket vores organisation,« sagde hun.
Mens mange tog hjem, og andre blev og spiste frokost, gik de over 100 medlemmer af hovedbestyrelsen til møde. Her bemærkede Kenneth Enggrob fra Skive, hvordan Inger Støjberg ikke længere var spændt og koncentreret.
»Hun virkede synligt lettet. Glad og afslappet,« fortæller han. »Jeg tror, at det har været en hård og opslidende tid for hende.«
Efter mødet talte de kort sammen, og det var hans indtryk, at Støjberg skulle direkte hjem til Hadsund med bilen fuld af de mange blomster.
Måske hjem for bare at se en tv-serie med benene oppe, som hun sagde lige efter afstemningen. Søndag er telefonen i hvert fald slukket. Mandag begynder arbejdet.
