Udlændinge- og integrationsministeren har forsøgt at annullere økonomisk støtte til Exitcirklen, som hjælper kvinder udsat for æresrelateret vold. Det selv om hendes egen styrelse havde godkendt projektet. Ekspert mener, at ministeren havde brudt loven, hvis det var lykkedes.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ligesom flere borgerlige politikere forgæves forsøgt at fjerne den økonomiske støtte til et projekt, der hjælper kvinder udsat for psykisk vold og social kontrol.

Projektet med de to kvinder Sherin Khankan og Khaterah Parwani i spidsen blev tidligere på året indstillet til støtte af en styrelse, der hører under Inger Støjbergs eget ministerium.

Alligevel har ministeren siden forsøgt at forhindre det økonomiske tilskud.

Det viser et brev, som Inger Støjberg 9. juni i år sendte til ordførerne bag satspuljeforliget, og som Berlingske har fået aktindsigt i.

I brevet gjorde ministeren det klart, at ansøgerne og deres projekt, Exitcirklen, godt nok var blevet indstillet til økonomisk støtte af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), men at man efter ministerens egen vurdering burde bruge pengene på andre projekter end hidtil aftalt.

Inger Støjberg begrundede i brevet sin holdning med, at der kun var én ansøger til den pulje, Exitcirklen havde søgt støtte fra. Hun ville derfor gerne have ordførernes opbakning til, at puljen skulle »annulleres«.

»Det er SIRIs vurdering, at ansøger fagligt lever op til puljens formål,« skrev ministeren i brevet og fortsatte:

»Jeg har imidlertid vurderet, at den meget begrænsede interesse for puljen tyder på, at antallet af civilsamfundsaktører, der har mulighed for at bidrage til indsatsen mod æresrelaterede konflikter, endnu er for begrænset. Derfor har målgruppen for puljen været forkert.«

Inger Støjberg foreslog derfor, at alle pengene fra puljen – i alt to millioner kroner – blev overført til en anden pulje, som også var målrettet indsatsen mod æresrelaterede konflikter – dog i kommunalt regi. Det ville betyde, at Exitcirklen ikke fik den støtte, projektet var indstillet til.

Piskeslag og sharialovgivning

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan de tre borgerlige politikere Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) har forsøgt at overtale de røde partier bag satspuljeforliget til at fjerne støtten til religions­sociolog og imam Sherin Khankan og juridisk rådgiver og debattør Khaterah Parwanis projekt.

Det skete blandt andet med en mail med en række personlige angreb på de to kvinder, som Naser Khader sendte på vegne af sig selv og de to andre 13. september i år.

Her beskyldte de tre ordførere blandt andet Khankan for at forsvare straf med piskeslag og sharialovgivning og Parwani for at forsvare Hizb ut-Tahrir.

Flere af argumenterne fra de tre politikere byggede på gamle udtalelser, som enten var taget ud af kontekst eller siden tilbagevist af de to kvinder. Men Naser Khader har fastholdt sin kritik og på Facebook skrevet, hvordan han ganske enkelt ikke tror på de to.

Inger Støjberg brugte i sit brev ikke de samme argumenter som ordførerne. Berlingske har bedt hende uddybe, hvorfor støtten til et allerede godkendt projekt ikke skulle gives alligevel, fordi der kun var én ansøger. Det har ministeren ikke ønsket at uddybe.

I kredsen af ordførere vakte det undren, at ministeren først skrev, at Exitcirklen var blevet indstillet til støtte af hendes egen styrelse, og dernæst foreslog alligevel ikke at give støtten.

»Ministerens egne embedsmænd har godkendt projektet. Det lever op til det, det skal. Derfor blev jeg også noget overrasket,« siger Josephine Fock fra Alternativet.

Naser Khader og Martin Henriksens konspiration

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var dog ikke så forundret, for ikke alene var han medunderskriver på den omdiskuterede mail, Naser Khader sendte til ordførerne i september. Han havde også allerede – før Inger Støjberg sendte sit brev i juni – henvendt sig til ministeren for at få droppet støtten til Exitcirklen, fortæller han.

»Før Støjberg sendte noget ud til ordførerne, havde vi i hvert fald i DF ladet beskeden gå videre til ministeriet om, at vi ikke syntes, Exitcirklen skulle have de midler. Så sendte Inger Støjberg et brev ud til ordførerne, men der kunne ikke opnås enighed,« siger Martin Henriksen.

På baggrund af de nye oplysninger mener flere af ordførerne nu, at Inger Støjberg ved at forsøge at sløjfe støtten til Exitcirklen også har taget del i en personlig hetz mod Sherin Khankan og Khaterah Parwani.

»Det står helt klart for mig, at det er på baggrund af Naser Khader og Martin Henriksens konspiration, at ministeren i sommer foreslog at trække pengene. Det er i hvert fald ikke på baggrund af hendes egen styrelses faglige vurdering af Exitcirklen,« siger Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Alternativet vil have redegjort for forløbet snarest muligt.

»Det, at Martin Henriksen kontakter Inger Støjberg og beder om at få støtten droppet, tenderer jo magtmisbrug. At Inger Støjberg så følger ham og tilmed giver os i Folketinget en helt anden forklaring på, hvorfor hun vil droppe støtten, gør det kun endnu værre,« siger Josephine Fock.

Men hvorfor er det ikke i orden at sløjfe en pulje, der kun har været én ansøger til?

»Det er sådan set ligegyldigt, om der kun er én ansøger, hvis bare den ene ansøger lever op til de kriterier, der er. Relevante embedsmænd har vurderet, at Exitcirklens ansøgning lever op til formålet, og derfor synes jeg ikke, det er et argument, hun kan bruge,« siger Josephine Fock.

I strid med reglerne

Lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet vurderer, at det ville have været i strid med reglerne, hvis Inger Støjbergs forslag var blevet til virkelighed, og støtten var blevet sløjfet.

»Det ville have været ulovligt at gennemføre det, ministeren foreslår,« siger han og uddyber:

»I sig selv er der ikke noget galt med, at hun skriver til ordførerne og foreslår, at puljen annulleres, men hvis det var endt sådan, ville det have været i strid med reglerne. På det tidspunkt var man så bundet af den faglige vurdering og den konkrete udmøntning af puljen, at man ikke ville kunne have lavet om på det.«

Alternativet, SF og Radikale Venstre modsatte sig ministerens forslag i sommer, hvilket betød, at hun ikke kunne finde opbakning til det. Derfor fik Exitcirklen i sidste ende støtten udbetalt.

Holger K. Nielsen fra SF mener, at de borgerlige ordførere og ministeren ved at blande sig i en konkret sag har handlet »i direkte strid med«, hvordan Folketinget har aftalt at forvalte pengene fra satspuljen.

»Man skal altså ikke kunne gå ind som politiker og lave en fuldstændig subjektiv vurdering af, hvem man kan lide eller ikke kan lide – og hvem der så skal have støtte eller ej. Den går ikke,« siger han.

I SIRIs vurdering af Exitcirklens projekt står der, at styrelsen anser det for at være »relevant«, samt at »ansøger har de nødvendige kvalifikationer og samarbejdsrelationer med flere kommuner«.

»Det vurderes, at der arbejdes med anerkendte socialfaglige og psykologiske metoder. Videre vurderes, at ansøgers kulturelle baggrund sætter foreningen i stand til at levere en støtte, som kan være særligt relevant for målgruppen,« står der videre.

»Jeg anerkender, at Inger Støjberg har gjort en indsats«

Berlingske har bedt Sten Bønsing om at læse Exitcirklens ansøgning igennem for at vurdere, hvorvidt den lever op til kravene. Det mener han, at den gør.

»Styrelsens vurdering af projektet ser rigtig ud. Jeg har selvfølgelig ikke de faglige forudsætninger, som embedsmændene har, men min vurdering er, at ansøgningen holder sig inden for bevillingens rammer,« siger Sten Bønsing.

Martin Henriksen mener dog fortsat, at det var forkert at tildele Exitcirklen støtte.

»Jeg anerkender, at Inger Støjberg har gjort en indsats for at forsøge at stoppe støtten. Men jeg havde gerne set, at hun havde gjort lidt mere for det,« siger han og bemærker samtidig, at han er »dybt uenig i«, at han som politiker ikke skulle kunne blande sig i den slags.

Det har ikke været muligt at få et interview med Inger Støjberg – i stedet har Udlændinge- og Integrationsministeriet sendt en mail til Berlingske.

Her gentages ministerens argument om, at det var den begrænsede interesse for puljen, der var baggrunden for hendes forslag om at omprioritere pengene. Ministeriet oplyser, at det er »almindelig praksis, at satspuljepartierne løbende kan aftale at ændre anvendelsen af afsatte midler, hvis alle satspuljepartierne er enige herom«.

Ministeriet forholder sig dog ikke til, at der i dette tilfælde var et allerede godkendt projekt, som dermed ville gå glip af støtte.

Berlingske har desuden forsøgt at få et interview med både Marcus Knuth og Naser Khader, men ingen af dem er vendt tilbage.

Khader bidrager ikke til god debat

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, gjorde det mandag klart, at Khaders kritik af Sherin Khankan og Khaterah Parwani ikke er »udtryk for partiets synspunkt«, og at sagen ikke har »bidraget til en god debat«, som hun formulerede det på Twitter.

»Nu håber jeg, vi kan komme videre til at tale om substans frem for personer,« skrev Abildgaard siden i et svar sendt til flere medier, herunder Berlingske.

I et opslag på Facebook har Khader som beskrevet fastholdt sin kritik, men samtidig skrevet, at han skulle have »fokuseret mindre på deres fortid og mere på krav om dokumentation«.

Stifter af og administrerende direktør for Exitcirklen Sherin Khankan har ikke hørt om brevet fra Inger Støjberg tidligere.

»Det er bekymrende, at man fra politisk side går ind og blander sig i en vurdering, som embedsmænd har lavet på baggrund af en faglig vurdering,« siger hun og fortsætter:

»Vi har ansøgt et specifikt beløb til et specifikt projekt, som sagtens kan eksistere, uden at der er andre ansøgere. Det bliver måske endda endnu vigtigere at gennemføre, når der netop kun er den ene ansøger.«