Mere end 40 pct. tosprogede børn i skolerne er for meget, mener professor i socialpædagogik Niels Egelund

Mere end 40 pct. tosprogede børn i en klasse er for meget. Så burde man flytte de overskydende børn til andre skoler i området - for børnenes egen skyld.

Så klart lyder svaret fra dr.pæd. Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Når du sætter dine børn i skole, kan antallet af tosprogede børn i klassen svinge mellem nul og 90 pct. Og det er svært at få et klart svar fra politikerne om, hvor mange tosprogede, der egentlig bør være i en skoleklasse.. Men Niels Egelund melder klart ud:

»Op til 30 pct. gør ingen skade.. Tværtimod kan det på nogle måder være en berigelse. Over 30 pct begynder det at blive et problem, og det skyldes, at nogle forældre synes, det er for meget og begynder at flytte deres børn. Det har en selvforstærkende virkning, så andelen af tosprogede vokser,« siger Niels Egelund.

»Over 40 pct begynder det at gøre ondt. Det er smertegrænsen, og i Københavns kommune har man mange steder nået den. Det er også den kommune i Danmark, der har størst andel af privatskoler. Jeg synes personligt aldrig, det burde komme over 40. Er der flere end 40 pct. tosprogede, bør man sprede dem til andre skoler.«

»Nogle memer, det er forkert at fratage forældrene det frie skolevalg. Men det er en kæmpe sproglig fordel for børnene at komme væk fra ghettoområder som Tingbjerg eller Gjellerup. Man skal gøre det for børnenes skyld, og så skulle man jo prøve at holde op med at have alle de der ghettoer. Riv skidtet ned,« siger Niels Egelund.

Han henviser bl.a. til resultaterne af en stor PISA Etnisk-undersøgelse fra 2015, der også viser, at børn med indvandrerbaggrund stadig halter langt efter deres skolekammerater med dansk baggrund.

Omkring 35 af landets ca. 1.200 skoler har mere end 40 pct. tosprogede, viser tal, BT har rekvireret fra Undervisningsministeriet.

Den aktuelle debat startede med, at forældre fra Gentofte i lokalavisen Villabyerne klagede over, at der i en enkelt skole er 24 pct. tosprogede børn i de nye 0'e klasser, der starter efter sommerferien. Adspurgt mente Venstre, at 24 pct. er alt for meget, mens SF mente, at de pågælddende forældre skulle skamme sig.

Det er kommunerne selv, der bestemmer, hvordan de vil tackle problemerne. I Aarhus, der har nogle af de tungeste skoler med 80-90 pct. tosprogede, har man i flere år flyttet rundt på dem for at lette presset.

”I Aarhus Kommune har vi siden 2006 sprogscreenet alle nye skolestartere for at vurdere, om de har behov for sprogstøtte. Er det tilfældet, henviser vi eleverne til en anden folkeskole end den lokale, hvis den lokale skole har mere end 20 procent elever med samme støttebehov på årgangen. Det betyder, at vi i det kommende skoleår henviser 28 ud af de cirka 3.000 nye skoleelever til en anden folkeskole,” siger Ole Kiil Jacobsen, chef for Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge, Aarhus Kommune.

I Høje Taastrup kommune udgør tosprogede børn i hele kommunen ca. 38 pct., og her er det især tre skoler, der har høje koncentrationer. Her har man valgt en anden løsning.

»Vi har lavet skolerne med flest tosprogede om til heldagsskoler. Børnene kan komme allerede kl. 7.00 og få morgenmad og blive der til 16.00. Hvis ikke vi havde gjort det, ville vi har skabt nye tabere i 3. generation,« siger formanden for institutions- og skoleudvalget Kurt Scheelsbeck (K).

De konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, mener det er en god ide at flytte børn til andre skoler.

»Det kommer an på hvor integrerede, børnene er. Hvis det er 24 pct. nye og uintegrerede, så er det for mange. Er de integrerede, er det ikke noget problem. Skoletiden og de kammerater, vi får, er jo baggrunden for hele det liv, vi senere lever, så det er selvfølgelig vigtigt. Men i dag kan børn og unge altså godt have venner på tværs af kommunegrænserne, især i København. Så det gør ikke noget, at børn går i skole lidt væk fra, hvor de bor. De finder hurtigt ud af at tage bussen eller S-toget,« siger Naser Khader.

Formanden for skolelederne Claus Hjortdal, siger:

»En blanding af tosprogede og danske elever kan være positivt, og gøre eleverne mere rummelige og forstående overfor det samfund, de skal ud i, når de forlader skolen. Men det er vigtigt, at vi som samfund og skoler bliver bedre til at stille krav. Vi skal bryde de kulturmønstre, der er, ved f.eks. at forlange, at indvandrerfamilierne tager del i skole/forældre-samarbejdet, Jeg kender lederne på flere af de skoler, der har flest tosprogede elever, og de gør et godt stykke arbejde og driver en god skole.«

Talskvinde for Venligboerne, forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen synes ikke, der er nogen øvre grænse for, hvor mange tosprogede børn, en dansk skoleklasse kan rumme.

"33 pct tosprogede er en perfekt fordeling, mener mange fagfolk. Men det er jo en absurd diskussion. Børn, der taler to sprog er ikke i sig selv et problem," siger hun.

"Børn med en anden baggrund kan lige så godt have mange ressourcer, og mangfoldighed er et plus. Så er der skoler, der ligger i belastede områder, som også har gammeldanske børn med sociale problemer. Det er et resultat af en ført boligpolitik, og det giver også udfordringer."

"Men det er synd for de tosprogede børn, at de føler sig hængt ud som nogle, der ikke er værd at gå i klasse med. Jeg har etiopiske venner, hvor deres barn blev placeret i en form for hjælpeklasse. Det blev de vrede over, og flyttede barnet til en katolsk privatskole," siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

FAKTA

Ud af landets ca. 1.200 skoler, er der 271 skoler uden tosprogede elever. De ligger hovedsageligt i Jylland i byer som Vejle, Silkeborg, Kolding og Aalborg.

Der er flest skoler med en høj andel af tosprogede i Aarhus, København og Odense og Københavns omegn og vestegn.

Skoler med flest tosprogede elever:

Torvehøjskolen, Aarhus.  96 %
Søndervangskolen, Aarhus.  92%
Tingbjerg Skole, København 90%
Abildgårdsskolen, Odense  88%
Ellekærskolen, Aarhus.  77%
Selsmoseskolen, Høje-Taastrup 73%
Gadehaveskolen, Høje Taastrup 73%
Cosmosskolen Bakke, Esbjerg 71%
H.C. Andersen Skolen, Odense.  71%
Gadehaveskolen, Høje-Taastrup 68%
Munkevængets Skole, Kolding 67 %
Sødalskolen, Aarhus  62%
Tagensbo Skole, København 61%
Lindeskovskolen, Guldborgsund 58%
Ellebjerg Skole, København 57%
Strandgårdskolen, Ishøj 57%
Ejerslykkeskolen, Odense 55%
Arenaskolen, Greve 54%
Brøndby Strand Skole, Brøndby 53%
Skolen på Amagerbro, København 53%

Kilde: Undervisningsministeriet