Regeringen har landet en aftale om en coronavinterpakke til sygehusvæsenet.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

I den forbindelse indkaldes der samtidig til pressemøde om aftalen klokken 21.

Til pressemødet vil finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) og repræsentanter fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne deltage.

Aftalen kommer i kølvandet på massiv debat om det danske sundhedsvæsen, der er hårdt presset af personale-mangel og tredje bølge af corona.

Det er dog endnu uvist, hvor mange penge der bliver afsat i aftalen.

Aftalen er en delaftale til finansloven for 2022.

Andre læser også