Folketinget er hasteindkaldt til debat den 12. august klokken 10.00 om Spanien og migrantstrømmen til den spanske eksklave Ceuta.

Det skriver Folketinget på sin hjemmeside.

Det er især Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som den seneste tid har presset på for at hasteindkalde Folketinget. Han vil lægge pres på regeringen i forhold til at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet.

Reglerne for Schengen-samarbejdet siger, at der som udgangspunkt skal være åbne grænser mellem EU-lande.