En lov om kønsidentitet har sendt det skotske parlament og den britiske regering på kollisionskurs.
Opgøret kan i sidste ende udløse en skotsk folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien, fortæller B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
Et stort flertal i det skotske parlament har vedtaget en reform, der gør det nemmere for unge at skifte køn, skriver BBC.
Med 86 ja-stemmer mod 39 nej-stemmer vedtog parlamentet i Edinburgh i december at sænke grænsen for, hvornår man kan få kønsskifte fra 18 til 16 år. Desuden skal man ikke længere diagnosticeres med kønsdysfori, en tilstand hvor ens kønsidentitet ikke svarer til det køn, man fik ved fødslen. Formålet er at gøre kønsskifte nemmere.
Imidlertid vil den britiske regering under ledelse af premierminister Rishi Sunak blokere for reformen. Det oplyser ministeren for Skotland i den britiske regering, Alister Jack.
Det kan de, fordi London kan blokere for love, som britiske minister mener vil ændre og have en negativ effekt på lovgivning, der er forbeholdt parlamentet i Westminster.
Før loven træder i kraft, skal den underskrives af kong Charles, og det er det, Alister Jack nu vil blokere for.
Det er første gang, siden skotterne fik deres eget parlament i 1999, at den britiske regering overruler dem.
Jakob Illeborg kalder det et afgørende øjeblik.
»Skotterne er rasende. Det er en krigserklæring, og det kan blive startskuddet til et opgør med Westminster,« fortæller han.
»Der har længe været krig på kniven mellem Westminster og Skotland. Skotterne har søgt en ny uafhængighedsafstemning, hvilket denne sag kan udløse.«
Der er flere årsager til, at Rishi Sunaks regeringen har valgt at blokere for forslaget.
»Selvom loven kun berører meget få mennesker, strider den direkte mod de konservatives værdier. De frygter også, at den vil føre til kønsskifteturisme, hvor folk flokkes til Skotland for at skifte køn,« fortæller Jakob Illeborg og fortsætter:
»Desuden er der dele af regeringen i Westminster, der ønsker et opgør med Skotland i den her sag. De er overbeviste om, at flertallet af briterne er skeptiske over for loven. Derfor er de klar til at sætte hårdt mod hårdt.«
Omvendt tror de skotske politikere også, at de har en vindersag.
»De ved, at de kan regne med ungdommens støtte. De vil bruge sagen til et opgør med Westminster. Den viser jo, at skotterne alligevel ikke selv bestemmer, men at de i sidste ende styres af Westminster. Skotterne vil bruge sagen til at gennemtvinge en folkeafstemning om løsrivelse,« fortæller B.T.s internationale korrespondent.
Det skotske parlament har længe været på kollisionskurs med den britiske regering.
»Skotterne har søgt en ny uafhængighedsafstemning, hvilket denne sag i sidste ende kan udløse,« forklarer Jakob Illeborg:
»Loven er et niche i det store billede, men det kan få voldsomme konsekvenser.«
Den skotske førsteminister Nicola Sturgeon har kaldt det britiske veto et ‘frontal angreb’ på det skotske parlament, skriver BBC. Hun lover, at parlamentet i Edinburgh vil forsvare reformen.
»Sturgeon har det mål, at sagen skal føre til folkeafstemning om løsrivelse. Skotterne vil lave så meget ballade, at de får en afstemning, lige som den de fik med daværende premierminister David Cameron i 2014,« fortæller Jakob Illeborg.
Dengang stemte 55 procent af vælgerne for fortsat union med Storbritannien.
Den skotske førsteminister har længe forsøgt at få en ny folkeafstemning om uafhængighed, hvilket det britiske parlament ikke har ville tillade. Skotterne har derfor indledt en retssag, hvor de har bedt den britiske højesteret afgøre, om de kan holde en afstemning, selvom det britiske parlament er imod.
