Ida Auken langer ud efter Enhedslisten-borgmester: Hun skylder en forklaring!
'Det er ikke for meget at forlange svar på,' siger Auken.

'Det er ikke for meget at forlange svar på,' siger Auken.

Den profilerede socialdemokrat Ida Auken har fået nok af Enhedslistens populære overborgmesterkandidat i Line Barfod.
For selvom sidstnævnte er »både venlig og klog,« så skylder hun ærlig talt de københavnske vælgere en forklaring, mener Auken:

»En kommunist som overborgmester?« lyder det fra Auken i et dugfriskt opslag på Facebook.
»Barfoed skylder i den grad at forklare sig om sin fortid, hvor hun med al tydelighed stod på den forkerte side af historien i forhold til Sovjet og kommunismen,« fortsætter S-profilen.
Ida Auken reagerer efter, at B.T. torsdag har afsløret Barfods deltagelse i en stor pro-sovjetisk festival i Moskva, hvor der blev indsamlet og overdraget penge til en socialistisk guerillagruppe.
»Det var stort,« lød det fra Line Barfod, da hun i 2020 i en venstreorienteret podcast mindedes, hvordan hun som ung kommunist i 1985 deltog i den 12. udgave af Verdensfestivalen for Unge og Studerende i Moskva.
Men selvom B.T. siden begyndelsen af september har forsøgt at få Enhedslisten-politikeren til at svare på spørgsmål om sin deltagelse i festivalen, nægter hun at udtale sig.
»B.T. har forsøgt at få svar på helt basale spørgsmål uden held. Så vi ved ikke, om hun i dag 5 år senere stadig mener, at det var stort,« påpeger Ida Auken i sit Facebook-opslag.