Den kontroversielle debattør Iben Thranholm meldte kort før Folketingsvalget i sommeren 2019 sit kandidatur for partiet Stram Kurs.
En beslutning, hun i dag fortryder bitterligt.
Hvordan hun kom i fold hos racismedømte Rasmus Paludan, og sammen med de øvrige partisoldater udgjorde liste P på stemmesedlen, fortæller hun ærligt om i det sofistikerede drikkelag 'Flaskens Ånd'.
En podcast produceret af Weekendavisen, hvor vært Poul Pilgaard Johnsen skænker vin og leder efter svar på livets gåder.
Paludan ringede
Iben Thranholm er konverteret katolik og kendt for sine bramfri ytringer i kristendommens tegn.
Det var også hendes skarpe pen, der i maj 2019 vakte Rasmus Paludans interesse for hende og senere fik hende på stemmesedlen for Stram Kurs.
»Jeg skrev en klumme, der var meget kritisk over for Rasmus Paludan. At det bare var tomhed hele tiden at kaste med mudder. At det ikke var vejen frem. Og så ringede han til mig, og det blev jeg selvfølgelig meget overrasket over,« siger hun i podcasten, hvor de drikker Joseph Perrier Cuvée Royale-champagne fra 2008.
Også Rasmus Paludan var meget overrasket over, at hun så sådan på ham. I egne øjne var Rasmus Paludan »en god kulturkristen«.
»Vi snakkede frem og tilbage, og han fiskede efter, om jeg kunne tænke mig at være kandidat. På det tidspunkt var partiet i støbeskeen. Det var ikke noget rigtigt parti. Det var bare en YouTube-bevægelse.«
Fik 24 timer
Paludan fik herefter gang i 'bevægelsen', og i starten af maj havde Stram Kurs vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget.
Iben Thranholm fik nu 24 timer til at beslutte, om hun ville ombord eller ej. Ombord på projektet Stram Kurs, der som et bremseløst godstog bragede gennem lydmuren og dagligt trak overskrifter for kontroversielle demonstrationer og ditto udtalelser.
»Jeg var meget i tvivl og vidste godt, at det her var et risikabelt projekt. Jeg sagde til ham: 'jeg kan ikke lide dine demonstrationer, det sprog, du bruger, din metode, men du har afdækket noget, som vi alle sammen må anerkende er et problem'.«
'Dead woman walking'
Iben Thranholm fortæller uden at konkretisere, at hun før valget havde en aftale med et andet politisk parti, men at aftalen kort før valget skred i svinget.
Hun havde en brændende interesse for at gå ind i dansk politik.
»Jeg ville gerne gå ind og smide den stang dynamit i Folketinget,« siger hun med henvisning til, at der manglede en stemme på Borgen, der kunne nuancere debatten om islam, så den ikke blev rettet mod muslimer, men snarere mod os selv:
»Det er også en åndelig kamp. Det handler om, hvilken Gud der skal herske i Europa, og sådan som fremskrivningen ser ud nu, kommer kristendommen i mindretal. Og det kommer til at ændre mange ting. Og der synes jeg, at kirken, de kulturkristne og de konservative sover alle sammen.«
Kontroversielle udtalelser om Harry Potter, abort og yoga havde ifølge Iben Thranholm selv gjort hende til en 'dead woman walking' i dansk politik.
Ingen andre end Rasmus Paludan turde lege med hende, og derfor sagde hun – i håb om at hun kunne vinde politisk indflydelse på et vigtigt emne – ja til tilbuddet om at stille op for Stram Kurs.
»Mange sagde, at de syntes, det var et spændende og godt projekt. Men jeg var meget i tvivl. Jeg snakkede med tre forskellige præster om det, inden jeg sagde ja.«
Skulle have lyttet til tvivlen
Iben Thranholms ja blev en realitet, og hun var nu officielt én af Paludans disciple. En følelse, der på ingen måde føltes god.
»Når jeg ser tilbage, ville jeg ønske, at jeg havde lyttet mere til min tvivl end min tro på, at jeg kunne gå ind og ændre på noget. Allerede under valgkampen havde jeg det svært. Går du ind i et parti, skal du kunne stå på mål for det hele, og det kunne jeg ikke.«
Især koraner svøbt i bacon og senere flammer samt hård retorik som »lorte- og homomuslimer« var for meget for Iben Thranholm.
»Jeg tænkte, at når valget var slut, ville Rasmus holde op med de der metoder, og så skulle vi til at lave rigtig politik. (...) Jeg havde en forhastet og naiv tro på, at jeg kunne få rigtig meget indflydelse, når partiet forhåbentlig kom i Folketinget,« siger hun og afslutter sit korte Paludan-kapitel:
»Mit privatliv hang i laser på det tidspunkt. Jeg var midt i et brud med en mand, jeg var meget glad for, så min dømmekraft var måske ikke, som den plejer at være.«
