Hvorfor vil Støjberg så gerne kaldes fascist?

Debatindlæg skrevet af Uffe Elbæk, politisk leder, Alternativet

Jeg har aldrig kaldt Inger Støjberg fascist.

Jeg har tværtimod – selvom jeg er meget bekymret over den samfundsudvikling, vi ser i øjeblikket - helt umisforståeligt insisteret på, at der ikke i øjeblikket er fascisme eller fascistiske partier i Danmark. Alligevel skriver Inger Støjberg – uden skyggen af bevis – her i BT, at jeg kalder hende fascist.

Jeg har svært ved at tolke det på anden måde end, at hun åbenbart gerne vil kaldes fascist. Så hun bagefter kan beklage sig over, at hun bliver kaldt det. Så hun kan sige, hun bliver dæmoniseret. Og så hun kan gøre sig selv til et offer for sådan en 'farlig' mand som mig.

Det kunne jeg så leve med, hvis ikke det faktisk er udtryk for en beklagelig tendens i vores samfund. Hvor vi gør småting til skandaler, hvor vi hele tiden skruer op for konfliktniveauet og hvor vi laver generaliserende skræmmebilleder på baggrund af enkeltpersoners fejltrin.

'Er jeg fascist, fordi jeg elsker mit land, vores kultur og værdisæt, og fordi jeg ønsker at passe på det,' spørger Inger Støjberg retorisk. Nej, selvfølgelig ikke. Det har jo ingenting med hinanden at gøre. Intet.

Men hvis du elsker dit land – og det siger du jo, du gør - så burde du føre en anden politik. Så burde du føre en politik, der samlede vores land og os, der bor her. I stedet for at grave grøfter. I stedet for at mistænkeliggøre. I stedet for at så frø til splittelse.

Inger Støjberg efterlyser, at vi diskuterer vores politiske uenigheder og forskelle på en ordentlig måde. Jeg kunne ikke være mere enig. Men så burde du starte med dig selv, Inger Støjberg, i stedet for at opfinde noget, som du kan brokke dig over. Så ro på med trække offerkortet.