I Enhedslisten holder man meget af vild natur og grønne områder. Derfor vil partiet gerne have, at 508.000 hektar dansk landbrugsjord bliver omlagt til græs, skov og helt uberørt natur op til 2030.
Altså et areal, som samlet set udgør knap 12 procent af Danmarks samlede størrelse. Det svarer til hele Fyn plus cirka tre gange Bornholm.
B.T. har ringet til Enhedslistens klimaordfører for at blive klogere på forhold som, hvad det kommer til at koste, hvor det hele skal ligge, og hvor de nuværende beboere skal flytte hen.
Peder Hvelplund, hvorfor skal vi have så meget natur, græs og skov?
»Danmark er det land i Europa, hvor mest af vores areal er under plov. Omkring 62 procent er dyrket jord. Det koster i forhold til natur og miljø, biodiversitet og klima. Vi skal have vendt den udvikling, hvor produktionen ofte ikke er rentabel.«
Staten skal så ud og opkøbe jorden. Næsten al Danmarks jord er jo privatejet, medmindre I inddrager Amalienborg og Dyrehaven … Det gør I ikke, vel?
»Nej, nej …«
Så skal I ud og opkøbe og udstykke 508.000 hektar, ikke?
»Nej, vi skal ikke ud og opkøbe de 508.000 hektar. Noget kunne klares gennem landbrugsstøtten, hvor vi kan betale for, at jorden bliver udlagt til natur, frem for at der fastholdes en produktion, som ikke er rentabel. Man kan også lave fondskonstruktioner, hvor både staten og private fonde kan gå hen og opkøbe jord med henblik på at udlægge den til natur.«
Hvilke private fonde vil gerne opkøbe dansk jord og omlægge det til græs og uberørt natur?
»Jamen, muligheden er der jo for at lave en statslig fond, som kan gå ind og gøre det. Også med henblik på at opkøbe jord, som eventuelt ville kunne byttes væk. Hvis man opkøber de mest urentable gårde, så kan man få erstatningsjord andre steder.«
Men kapitalfonde vil jo have en gevinst. Ellers køber de ingenting. Hvor kommer den gevinst fra, hvis man køber et stort areal, der skal være uberørt natur?
»Jamen, kapitalfonde går ikke ind for at udlægge jorden til natur. Det skulle være staten, der har mulighed for det.«
Så skal man jo også købe jord. Har I en pris for, hvad staten skal betale for det?
»Nej, altså, en stor del af det afhænger af, hvor stor en del af landbrugsstøtten der kan omlægges til støtte af naturområder, men der ligger noget absurd i at støtte produktion, som ikke er rentabel. Det er mere fornuftigt at bruge de midler til en klimagevinst.«
Jeg har ringet til Fondsmæglerselskabet Agrocura, som er eksperter i priser på jord. De mener, at I kommer til at opkøbe det meste af jorden. Ved du, hvad en hektar landbrugsjord koster?
»Ja, cirka 100.000 kroner.«
Ja, det er faktisk en smule mere. Cirka 162.500 kroner for en hektar. Fondsmæglerselskabet Agrocura mener, at I måske kan slippe med 150.000 kroner pr. hektar.
»Okay.«
Så skal man have 508.000 hektar – fraregnet lidt areal på landbrugsstøtte og nogle offentlige områder – så skal man betale mellem 76,2 og 82,5 milliarder kroner alene for at få råderetten over de her områder. Hvor finder I de penge?
»Ja, men en del af de penge ligger i landbrugsstøtten, som i dag bliver brugt til at understøtte produktion, som ikke er rentabel. Desuden er der en CO2-afgift, som vi ved vil komme generelt, men også på landbrug. Der lukker et landbrug om dagen, fordi produktionen ikke er rentabel. Der bliver vi nødt til at erkende, at der er nogle jorde, som skal tages ud af drift. Men det her vil komme til at kræve en form for finansiering.«
Mere lavpraktisk, hvor skal alt dette græs, skov og natur ligge henne? Vi taler samlet set om et areal, der er Fyn plus cirka tre gange Bornholm?
»Jamen, noget af det vil være græsarealer, som kan bruges til fortsat dyrkning, og så er det jo klart, at det primært vil være de jorde, der er mindst rentable, og de jorde, hvor der er en effekt i forhold til oversvømmelse, for eksempel ådale, der bliver udlagt til natur i stedet for, så det også kan virke som et reservoir, når der kommer store regnskyl, og landbrugsjord, som også kan oversvømmes periodevis. Det vil afhænge af en konkret vurdering af, hvilke arealer der er mest egnede til det.«
I har ikke lagt jer fast på, hvor det skal ligge henne?
»Vi sidder ikke med et kort med 508.000 hektar på, hvor vi kan udpege, præcis hvor det er. Det kommer an på, hvor man får den største effekt i forhold til klima og biodiversitetsgevinster.«
… fordi så ville mit næste spørgsmål være: Hvad med dem, der bor der? Dem, som ikke kan få landbrugsstøtte? De får vel nedlagt erhvervet, og så skal de vel eksproprieres? Ligesom minkavlerne? Er det ikke rigtigt?
»Nej, altså, det der med at skulle ud og ekspropriere … jeg forestiller mig nu mere, at der bliver mulighed …. altså, det sker jo ikke fra den ene dag til den anden. Og når vi kan se, at der er et landbrug om dagen, der lukker. Ejerskabet kommer over på færre og færre hænder.«
I kommer ikke til at ekspropriere nogen?
»Nej. Vi kommer ikke til at ekspropriere nogen. Det bliver sådan, at der bliver mulighed for at gå ind og købe landbrugsjord i stedet for.«
Okay. I vil gerne ud og købe jord. Hvis der ikke er nogen, der vil sælge, så har I vel balladen?
»Der er ikke nogen, der bliver tvunget til det, men det er jo klart, at med den udvikling, som vi ser, og når vi får en CO2-afgift, så vil flere jorde ikke være rentable at dyrke, og derfor giver det mulighed for at opkøbe jord, der kan udlægges til græs, skov og natur.«
Det er især den såkaldte lavbundsjord, som producerer meget CO2, Enhedslisten vil omlægge.
