To socialdemokratiske tidligere statsministre lod sig ikke interviewe af forskere, der arbejdede på en udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan.

Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Poul Nyrup Rasmussen har stillet op, selv om de begge var centrale for krigen, hvor 44 soldater døde gennem 20 års indsats.

Det skriver Berlingske.

Poul Nyrup Rasmussen undskyldte sig med, at han ikke havde tid i kalenderen, mens Helle Thorning-Schmidt aldrig svarede forskerne.

Det fremgår af dokumenter til Berlingske fra Dansk Institut for Internationale Studier, som står for udredningen.

Avisen beskrev mandag, hvordan nuværende udenrigsminister og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i 2024 takkede nej til at lade sig interviewe af forskerne.

Afvisningen skete af "kalendermæssige hensyn". Tidligere har Folketingets formand, Søren Gade (V), afvist at stille op til interview.

Han var forsvarsminister fra 2004-2013, hvor det blev besluttet, at danske soldater skulle indsættes i den langt farligere Helmand-provins. Han har endnu ikke besluttet, om han vil lade sig citere i udredningen.

Den danske indsats i Afghanistan varede fra 2001 til 2021.

Poul Nyrup Rasmussen var statsminister i to af de mest afgørende måneder fra 11. september 2001, hvor USA blev angrebet, hvilket indvarslede den 20 år lange krig.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011-2015, hvor kampoperationerne med dansk deltagelse blev afsluttet. Hun meddelte i 2013, at Danmark ville trække kamptropperne hjem et halvt år før planlagt.

Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.

Mange kaldte den 20-årige indsats forgæves, da Danmark og en række lande forlod Afghanistan i 2021, hvorefter den militante bevægelse Taliban overtog landet på ny.

Folketinget blev kort efter enig om en udredning, som skulle hjælpe magthaverne med at lære af egne fejl.

Men i maj 2026 vedtog Folketingets ledelse, at politikere får lov at udtage deres navne fra citater i den historiske udredning, hvilket er et brud med hidtidig praksis.

Beslutningerne om krigsindsatser drøftes under fortrolighed i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Forskere fra Diis har fået adgang til materiale fra de fortrolige møder og har anmodet om lov til at gengive indhold.

Det har Udenrigsministeriet givet, og udredningen har været klar i over et år.

Men efter indstilling fra nævnet bestemte Folketingets ledelse, at politikere selv vælger, om de vil stå frem med navn.

Det skete med henvisning til, at drøftelser i nævnet sker under fortrolighed.

Men forskere har tidligere fået lov til at gengive citater, og kritikere har påpeget, at fortroligheden skyldes et hensyn til rigets sikkerhed og ikke enkelte politikere.

/ritzau/