Hver fjerde dansker over 60 år er parate til at udskyde pensioneringen, hvis de kan få en aftale om nedsat tid eller mere spændende arbejdsopgaver.
Mange danskere har ikke noget imod at arbejde i en høj alder, hvis de kan få en senioraftale med chefen om nedsat tid, og hvis de lokkes med nye spændende arbejdsopgaver.
Det viser en meningsmåling, som TNS Gallup har udført for BT. Hver fjerde ældre over 60 år svarer i undersøgelsen ja til, at en seniorordning med nedsat tid kan få dem til at overveje at fortsætte med at arbejde til efter pensionsalderen. Den er for de flestes vedkommende 67 år.
Blandt de yngre aldersgrupper mellem 36 og 59 år er det faktisk flere end hver tredje, der i en høj alder godt kan lokkes til at fortsætte med at arbejde.
Svaret er overraskende, fordi regeringens planer om at hæve pensionsalderen er stødt på massiv modstand. Ikke kun i Folketinget, men også i befolkningen. I denne Gallup-undersøgelse svarer 50 pct., at pensionsalderen skal fastholdes, hvor den ligger ved 67 år. Kun 10 pct. vil gå med til at hæve den, mens hele 34 pct. svarer, at pensionsalderen tværtimod bør sænkes.
Alligevel vil et stort antal danskere gerne fortsætte i jobbet også efter den lovfastsatte pensionsalder, hvis de vel at mærke at få en senioraftale, har bevaret et godt helbred og kan få nogle spændende arbejdsopgaver. Hensynet till privatøkonomien er dog også en faktor, der betyder noget for nogle.
Omvendt svarer hver tredje ældre over 60 år, at de absolut ikke ønsker at arbejde længere end aller højst nødvendigt. Og selv med de bedste seniorordninger er det langt fra alle, der kan holde til at arbejde til efter 60 års alderen, vurderer forbundsformand Ole Wehlast fra NNF, hvor slagteriarbejderne er organiseret.
»Vores største ønske er, at folk med hårdt fysisk arbejde får mulighed for at trække sig tilbage efter 40 år på arbejdsmarkedet. En god seniorordning er, at man kan trække sig tilbage og stadig få noget ud af sin alderdom. Vi skal have nogle individuelle ordninger der tager hensyn til, hvor meget folk er slidt ned. Jeg repræsenterer nogle medlemmer, der har hårdt fysisk arbejde på slagterierne og i fødevareindustrien i øvrigt. De holder bare ikke i så lang tid, som folk der ikke har hårdt fysisk arbejde,« siger Ole Wehlast.
Mona Striib, som er næstformand i fagforbundet FOA, hvor mange offentligt ansatte med hårdt fysisk arbejde er medlemmer, peger på tre ønsker til en seniorordning.
»Der skal være et godt arbejdsmiljø og nogle rammevilkår, der passer til de opgaver, der skal løses. Det vil sige flere hænder. Folk vil have større indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og kompetenceudvikling. Hvis ikke man sikre at man, når man rykker tættere på sine seniorår, følger med på kompetencerne, så overlades man til det restarbejde der er fysisk hårdt. Og som det tredje skal det være muligt at indgå senioraftaler, der passer til ens behov. Jo længere nede i lønhierakiet man befinder sig, jo ringere mulighed har man for selv at spæde til og betale for sine seniorfridage,« siger Mona Striib.
'Jeg kan godt lide at have noget at stå op til'
60-årige Peter Bertelsen har taget sin tørn med hårdt fysisk arbejde. Han er gammel smed, og havde han ikke droppet det hårde slid på et værft, er han overbevist om, at han var slidt op i dag.
Han arbejder nu i transportfirmaet K. Hansen i Vejen vest for Kolding. Virksomheden er udsat for en hård konkurrence om at fastholde de bedste chauffører. Hele 24 af de 150 ansatte er over 50 år. Dem har man gjort noget ekstra for at beholde, og det sætter Peter Bertelsen pris på.
»Jeg har altid arbejdet. Jeg har været scenemester på Sans Souci i Kolding i tre år og 14 år på Laval. Og nu har jeg været her i seks år, og jeg er 60 år nu,« siger han.
Hvor længe han vil fortsætte med at arbejde, afhænger af helbreddet.
»Jeg kan godt lide at have noget at stå op til, og så længe jeg har det godt, vil jeg fortsætte. I mine unge dage var der ikke de store pensionsordninger, som man kender i dag. Min generation halter lidt bagefter. Vi har da folk herude, der er gået på pension, og som stadig arbejder,« siger Peter Bertelsen.
Han ser frem til at få nogle at de seniorferiedage, som en ny overenskomst på hans fagområder giver mulighed for. Hvis overenskomsten vedtages, kan han få op til 35 ekstra seniorferiedage, som han selv skal betale over sin pensionsordning. Det koster noget den dag, han går på pension, og det er ærgerligt, mener han.
»Men på den anden side er det rart at få noget ud af pengene i dag, hvis du falder om i morgen,« siger han.
Ifølge direktør Jakob Wiborg Hansen er den aktive seniorpolitik, som man fører, en vigtig del af virksomhedens filosofi.
”Vi vil gerne fastholde alle dygtige medarbejdere, hvad enten de er 18 eller 65 år, så længe de har noget at byde ind med. Hvis vi kan skabe nogle rammer, som de og vi kan trives med, er det rigtig fint. Det gælder lige fra nogle, der er på nedsat tid, til at nogle løser nogle bestemte opgaver, der er knap så fysisk hårde,« siger han.
Ældre chauffører kan for eksempel få nogle lettere ture med knap så mange modtagere. De kører med større mængder, men skal ikke ud og ind af bilen 25 gange på en dag og slipper også for det store tidspres, når mange kunder venter på en leverering.
»Jo mere fleksible vi kan være som arbejdsplads, des større chancer har vi for at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Det er vores filosofi. Vi har to chauffører der kører på sådanne ordninger. De er super stabile. Den ene har været her i 30 år. Han har været med til at starte vores kultur og har K. Hansen i blodet,« siger Jakob Wiborg Hansen.
