RoboCare lover danskerne flere hænder i form af effektive robotter til sygehuse, daginstitutioner og plejehjem.

På masser af bannerreklamer, annoncer på hele sider og på en overbevisende hjemmeside inviterer RoboCare indenfor i deres it-univers.

Med imponerende demonstrationer af direktøren, Heikki Kivisaari, får danskerne illustreret både RCHealth til pleje af patienter, blodtryksmålinger og servering af mad på hospitaler, RCPlay til pasning af børn og med fire arme, samt RCSenior, der kan bruges som samtalepartner på landets plejehjem.

Der er på hjemmesiden www.robo-care.dk et direkte telefonnummer, hvor danskerne kan få robotterne ud på deres arbejdspladser i en prøveperiode.

Det meste tyder dog på, at kampagnen er et indspark i den verserende debat om nedskæringerne i de offentlige finanser. Præcist hvem der står bag kampagnen er dog endnu uvist.

Hvem tror du, der står bag RoboCare?