I B.T.s leder i dag giver Helle Ib udtryk for, at både Lars Løkke og Helle Thorning har fået moralske ridser i lakken.

Bl.a. skriver Helle Ib om Lars Løkke: - Den nye bog om Lars Løkke Rasmussen, der udkommer i dag, genopfrisker de mindre heldige sider ved landets nuværende statsminister: En politiker, der i tidens løb har haft en forkærlighed for de våde varer, har sjusket med bilag og fået dækket udgifter, der virkede private. Læs Helle Ibs leder her

Om Helle Thorning skriver hun: - Fjenderne håber, at noget hænger ved: At Helle Thornings skiftende forklaringer, sløsede omgang med fakta og manglende rettidige omhu vil påvirke vælgerne til at tænke: »amoralsk!«. - Men hvem, der har de dybeste moralske ridser i lakken, er det naturligvis helt op til vælgerne at afgøre. For moralsk forargelse er en dybt individuel sag -i modsætning til loven - og den vælger, der føler sig anfægtet af Thornings eller Løkkes ageren, tæller lige så meget på valgdagen som den, der ikke gør, skriver Helle Ib konkluderende i sin leder. Hvilken statsministerkandidat, synes du, har de dybeste moralske ridser i lakken?

Er det Lars Løkke, der har haft en forkærlighed for de våde varer, sjusket med bilag og fået dækket udgifter, der virkede private?

Eller er det Helle Thorning, der i skattesagen har skiftet forklaringer, sløset med fakta og manglet rettidig omhu?

Synes du, at begge kandidater har vist dårlig moral, eller har de bare begået sagesløse fejl?

Scroll ned og deltag i debatten Fakta
Bilagssagen kort: I foråret 2008 blev Lars Løkke Rasmussen i stigende grad kritiseret for både som amtsborgmester og siden som minister i flere tilfælde at have ladet staten dække udgifter, han burde have afholdt for egne midler, f.eks. for restaurationsbesøg, cigaretter, taxakørsel og hotelovernatninger.