Hvem skal være Inger Støjbergs afløser som næstformand i Venstre?

Det er et af de store spørgsmål, efter tirsdagens drama i Venstre, der betød, at formand Jakob Ellemann-Jensen valgte at fyre Inger Støjberg som næstformand.

Særligt et navn nævnes af flere politiske kommentatorer som favorit som ny afløser:

Stephanie Lose, der er regionsformand i Region i Syddanmark og formand for Danske Regioner.

Dramaet internt i Venstre efter Inger Støjbergs farvel til posten som næstformand fortsætter for fuld tryk. To eksperter peger på Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, som ny næstformand
Dramaet internt i Venstre efter Inger Støjbergs farvel til posten som næstformand fortsætter for fuld tryk. To eksperter peger på Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, som ny næstformand Mads Claus Rasmussen

»Hun er kvinde, hun er funderet i det jyske bagland, ikke for gammel, men alligevel erfaren, og hun er alment accepteret og bredt respekteret,« lyder det fra Jarl Cordua, der er politisk kommentator, til Ritzau.

Også B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, peger på Stephanie Lose som bedste bud på Støjbergs afløser.

Altså er hun to politiske eksperters mest oplagte navn på en ny næstformand for Venstre.

Men hvad siger Stephanie Lose selv til at blive ny næstformand i Venstre?

To politiske eksperter peger på Stephanie Lose, formand for Danske Regioner som Inger Støjbergs afløser som næstformand i Venstre.
To politiske eksperter peger på Stephanie Lose, formand for Danske Regioner som Inger Støjbergs afløser som næstformand i Venstre. Emil Helms

Til B.T. afviser hun ikke at være interesseret i at få posten.

Stephanie Lose, du nævnes som bud på ny næstformand i Venstre. Kunne du tænke dig at blive det?

»Har ikke nogen kommentarer,« lyder det korte svar fra regionsformanden.

Stephanie Lose afviser at svare på, om hun onsdag er blevet kontaktet at Jakob Ellemann-Jensen eller andre i Venstres top om emnet. Så tiden må vise, om hun bliver Inger Støjbergs afløser.