Lige rundt om hjørnet venter det, der efter sigende bliver den største strafreform i nyere tid. Socialdemokratene spilder ikke en chance for at vise sig som benhårde bananer overfor kriminalitet - særligt ikke for den slags begået af indvandrere.
Men nu spøger en, ellers tilsyneladende harmløs, sag i kulissen, der ifølge en af partiets argeste kritikere udstiller et næsten bundløst socialdemokratisk dobbeltspil.
»Det udstiller virkelig, at man har det hele i munden, og det bliver spil for galleriet,« tordner Dansk Folkepartis udlændingeordfører Mikkel Bjørn til B.T.
For at forstå historien skal vi spole tiden godt og vel et halvt år tilbage. Til en brutal gruppevoldtægt fra Aarhus.
En kvinde blev holdt fanget i seks timer af gerningsmænd - mens hun angiveligt blev voldtaget vaginalt og forsøgt voldtaget analt - en vagthavende ved politiet beskrev som »ikke etnisk danske.«
Men det skulle han aldrig have gjort.
I hvert fald blev han irettesat, fordi oplysning af etnicitet på de mistænkte var i strid med de retninglinjer, som polititoppen i Rigspolitiet kræver overholdt.
Etnicitet havde nemlig ikke »særskilt betydning for sagen,« lød det.
De blå partier var rasende.
Politiet skal nemlig ikke hemmeligholde mistænkte gerningsmænds etnicitet for den danske befolkning, tordnede de.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) viste sig at være enig - og erklærede sig klar til at lempe reglerne for, hvornår politiet viderebringer oplysninger til pressen om nationalitet.
»Jeg er også (med henvisning til netop Mikkel Bjørn, red.) meget optaget af, at vi tør tage en åben debat om kriminalitet, og at vi taler åbent om, at der fortsat er en overrepræsentation,« sagde ministeren og fortsatte:
»af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i kriminalitetsstatistikkerne til sammenligning med mænd af dansk oprindelse.«
I dag - over et halvt år efter - er intet dog ændret i retningslinjerne.
Til B.T. oplyser Rigspolitiet, at 'arbejdet med at opdatere pressehåndbogen stadigvæk pågår.' Det var også tilfældet tilbage i november, da B.T. spurgte første gang.
»Det er symptomatisk for Socialdemokratiets dobbeltspil. Retorisk vil man gerne tilkendegive, at man tager et problem meget alvorligt, men så går der dage og år før der sker noget,« siger Mikkel Bjørn.
Men Rigspolitiet er jo trods alt i gang?
»Prøv at hør, hvor lang tid tager det at sætte en embedsmand til at opdatere en håndbog? Det er jo hovedrystende.«
B.T. har præsenteret justitsminister Peter Hummelgaard (S) for kritikken.
Han har ikke ønsket at forholde sig til denne. I stedet henviser Justitsministeriet til Rigspolitiet.
I et interview med B.T. fortæller kommunikationschef i Rigspolitiet Rene Gyldensten, at arbejdet med opdateringen af håndbogen har været længe undervejs men nu nærmer sig en afslutning.
»Arbejdet med bogen begyndte allerede inden samrådet med justitsministeren og omfatter en redigering af det fulde materiale. Rigspolitiet har nemlig prioriteret en samlet udgivelse af den komplette tekst,« siger han.
»Og i denne tekst indgår også en præcisering af det specifikke afsnit om retningslinjerne for videregivelse af nationalitet.«
Men gør denne præcisering det muligt i højere grad at oplyse nationalitet?
»Præciseringen finder sted ud fra det ønske, der var på det konkrete samråd, og denne præcisering er lige nu ved at gennemgå en juridisk vurdering. Jeg forventer, arbejdet er færdigt indenfor den næste måneds tid.«