Sundhedsministeren og regionerne bebuder nu en oprustning af indsatsen mod bivirkninger efter HPV-vaccinen. Det skal blandt andet være slut med de lange ventetider.

De hundredvis af piger, som oplever alvorlige bivirkninger efter den omstridte HPV-vaccine, skal have en langt hurtigere, bedre og mere ensartet hjælp, end den de får i dag.

Det skal være slut med udsigten til at vente halve og hele år på blot at blive undersøgt, og der skal oprettes flere behandlingstilbud til pigerne, der kæmper med symptomer som blandt andet hovedpine, voldsom træthed, svimmelhed, koncentrationsbesvær, følelsesforstyrrelser, kvalme, ondt i maven og besvimelse.

Både sundhedsminister Sophie Løhde (V) og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), bebuder nu en oprustning af indsatsen, efter at en statusopgørelse har vist, at henviste piger strømmer til fem nyoprettede, regionale behandlingscentre, som allerede kæmper med alenlange ventelister.

»Ventetiden på udredning er utilfredsstillende lang. Derfor har jeg bedt Danske Regioner om konkret at oplyse, hvordan regionerne vil sikre, at ventetiderne bliver markant kortere fremover,« siger Sophie Løhde efter et møde med Danske Regioner.

De første tre måneder blev over 1.300 piger og kvinder henvist til centrene, der formelt åbnede dørene den 1. juni.

Tilstrømningen er kommet bag på regionerne, der ikke har haft kapacitet til at tage sig af så mange patienter.

758 af pigerne er derfor kommet på ventelister, hvor de har udsigt til at stå fra 14 dage og op til ni måneder, hvis de henvises til Region Midtjyllands HPV-center i Silkeborg.

»Vi er godt klar over, at der er et pres på os for, at der ikke skal gå for lang tid. Vi skal hurtigt have skruet op for kapaciteten,« siger Bent Hansen.

Først og fremmest kommer det formentlig til at ske ved at afsætte flere speciallæger til at få undersøgt pigerne. De øgede ressourcer kommer også til at medføre flere udgifter til HPV-området, og der er en forventning om, at der vil komme krav om penge til en oprustning af indsatsen ved de kommende finanslovsforhandlinger.

Flere af centrene har også taget fat på at oprette behandlingstilbud til pigerne. Der findes ganske vist ingen samlende diagnose for de piger, der er blevet undersøgt, men tilstanden hos en del beskrives af et af centrene, Synkopecentret i Region Hovedstaden, som »ME-lignende«, hvilket vil sige Myalgisk Encephalomyelitis – også kendt som »kronisk træthedssyndrom«.

I København gives eksempelvis symptombehandling mod svimmelhed, calcium, magnesium og D-vitamin mod muskelkrampe, og 1. oktober starter man trænings- og diæthold, ligesom der også snart kommer psykologhold.

Men det fremgår også, at de fem regionale centre har en meget forskellig tilgang til de problemer, pigerne oplever.

I nogle regioner er indsatsen for patienter under 18 år forankret på børneafdelinger, mens voksne ét sted håndteres af en neurologisk afdeling, i en anden region er det et diagnostisk center, der står for indsatsen, mens en tredje region henviser de voksne patienter til en infektions-medicinsk afdeling. I København tager Synkopecentret sig af patienterne uanset alder.

Derfor sættes Sundhedsstyrelsen nu til at rådgive regionerne om den konkrete organisering, så patienterne kan få et mere ensartet tilbud, oplyser Sophie Løhde. Forventningen er, at den fælles indsats – og ensartede kliniske retningslinjer – kan være klar i begyndelsen af det nye år.

Blandt pårørende til HPV-bivirkningsramte piger har der været kraftig kritik af ventetiderne og usikkerheden om, hvordan indsatsen skal tilrettelægges.

»Det er dejligt, at der nu kommer fokus på at løse problemerne, og at der kommer retningslinjer for, hvordan udredningen skal fungere, så man kan få afklaret, om det er en fysisk eller psykisk lidelse. Men det kræver også, at der afsættes de fornødne ressourcer – også til forskning,« siger Trine Larsen, talsmand for HPV-Update under Dansk Handicap Forbund, som selv er mor til en HPV-bivirkningsramt pige.

Andre læser også