»Tak for denne gang. Det har været mindeværdigt.«

Sådan sagde Kristian Jensen, da han ved siden af B.T.s politiske reporter lagde sit hotelnøglekort på disken lørdag eftermiddag og checkede ud fra Comwell Hotel Kellers Park.

Og mindeværdige må man kalde de 24 timer, der rummede to dramatiske Venstre-møder og i sidste ende en formand og næstformand, der trak sig fra deres poster.

Men hvis man ved, hvilke scener der udspillede sig bag de lukkede døre til forretningsudvalgsmødet og hovedbestyrelsesmødet, så er 'mindeværdig' en gedigen underdrivelse.

Prøv i stedet med dramatisk, intenst eller uvirkeligt.

B.T. har talt med en række kilder, der var til stede under begge møder, og som har indvilget i - anonymt - at fortælle, hvordan fredag aften og lørdag formiddag tog sig ud.

Vi skal skrue tiden tilbage til fredag aften.

I et mødelokale på Comwell Hotel Kellers Parks anden sal var lidt over 20 medlemmer af Venstres forretningsudvalg samlet for blandt andet at tale om den kritik, der den seneste tid er haglet ned over Lars Løkke Rasmussen.

Og der gik ikke lang tid, før den tidligere statsminister kunne se, at han var i modvind.

Især gik diskussionen på, at Lars Løkke ville have et fremrykket landsmøde, hvor man kunne komme med en politisk udtalelse, hvorimod store dele af udvalget ønskede et ekstraordinært landsmøde med henblik på at finde en ny formand.

Reelt set var det ifølge B.T.s oplysninger kun Claus Hjort Frederiksen og borgmester i Rudersdal, Jens Ive, der virkelig støttede op om Løkke.

På den anden banehalvdel var gruppen en del større, og her tog mere eller mindre alle ordet i løbet af aftenen og gjorde klart, hvorfor de mente, at der skulle nyt blod ind i Venstres politiske ledelse.

Som aftenen skred frem, blev Løkke ifølge B.T.s oplysninger mere og mere frustreret, og ofte afbrød han med en sætning som: 'Hvad mener du med det?'.

En kilde til B.T. beskriver det som det måske mest dramatiske møde, vedkommende har deltaget i.

Da klokken var cirka 22.00, havde Venstre-formanden været udsat for et sandt bombardement i flere timer, men hvad han ikke vidste var, at atombomben endnu ikke var blevet smidt.

Det blev den ti minutter efter, da næstformand Kristian Jensen tog ordet og holdt en brandtale - rettet direkte til sin formand - som du kan læse meget mere om her.

Budskabet i talen var i store træk, at Kristian Jensen ville trække sig, hvis Lars Løkke indvilgede i det samme, og ellers ville han til det kommende landsmøde tage et kampvalg mod formanden.

Herefter fulgte endnu noget tid med diskussioner, der ifølge B.T.s oplysninger fik karakter af 'aggressiv retorik', og da fredag var ved at blive til lørdag, havde Lars Løkke selv et forslag.

Man kunne suspendere mødet og genoptage det klokken 9.00 dagen efter.

Det gik folk med til.

Lørdag morgen klokken 9.10 sad alle i forretningsudvalget så klar i mødelokalet, men én mand manglede.

Lars Løkke Rasmussen.

Først cirka 9.15 mødte han op og tog ordet som det første.

Han ville trække sig som formand.

Lars Løkke overbragte beskeden, og så sluttede mødet.

Lidt over en halv time senere sad hovedbestyrelsen så klar klokken 10.00, men her måtte over 100 personer igen sidde og vente på én person.

Én person, der gik ude foran mødelokalet til frit skue og talte i telefon: Lars Løkke.

Da klokken var 10.15, trådte han ind foran hovedbestyrelsen og tog ordet.

Han brugte nogle af de samme ord, som han havde gjort til forretningsudvalgsmødet, men så skete der også noget meget mærkværdigt.

Bag Lars Løkke kunne man nemlig gennem de store ruder nyde udsigten til et stort, grønt trælandskab med Vejle Fjord i baggrunden, men pludselig kunne mødedeltagerne også se, at Lars Løkkes bil rullede ind på græsplænen og holdt stille.

Alt imens var Løkke ved at færdiggøre sin tale, og da han havde sagt de gyldne ord, vendte han sig om, trådte ud af døren og satte sig ind i sin bil, der kørte væk.

Da formanden vendte sig om, gik der først et lille sekund, hvor de mange mødedeltagere ikke helt forstod, hvilken scene der var ved at udspille sig, men så udbrød der kort efter en stor klapsalve rettet mod Løkke, der fortsatte ud af døren.

Og da bilen så havde forladt græsplænen, sad folk ifølge B.T.s oplysninger måbende tilbage og spurgte sig selv, hvad der lige var sket.

Det var som taget ud af en film. Koordineret og nærmest uvirkeligt.

Herefter tog Kristian Jensen ordet og holdt endnu en flot tale, før man i forsamlingen blev enige om at holde et ekstraordinært landsmøde den 21. september.

Alt i alt en særdeles mindeværdig weekend.