Politikere fra begge fløje retter nu hård kritik mod dansk politi efter sager, hvor aktivister fra Generation Identitær mener, at vold og chikane mod dem ikke bliver taget alvorligt af ordensmagten.

Politiet er tidligere blevet kritiseret af blandt andre forsvarsadvokat Mette Grith Stage, og flere politikredse har enten beklaget eller erkendt fejl.

'Det er uacceptabelt at udsætte politiske modstandere for vold. At politiet tilsyneladende ikke tager det alvorligt heller er så nedslående, som det kan være,' lyder de hårde ord fra SF'eren.
'Det er uacceptabelt at udsætte politiske modstandere for vold. At politiet tilsyneladende ikke tager det alvorligt heller er så nedslående, som det kan være,' lyder de hårde ord fra SF'eren. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet fastholder dog, at anmeldelser om politisk motiveret vold bliver taget meget alvorligt.

Det gør de i forbindelse med, at B.T. i denne artikelserie sætter fokus på Generation Identitær-aktivister, der udsættes for vold, chikane og hærværk angiveligt begået af politiske modstandere, mens politiet efter gruppens opfattelse vender det blinde øje til.

Udmeldingen fra politiet beroliger dog ikke SF’s retsordfører Karina Lorentzen.

»Det er uacceptabelt at udsætte politiske modstandere for vold. At politiet tilsyneladende ikke tager det alvorligt heller er så nedslående, som det kan være.«

Hun peger samtidig på Rigsrevisionens seneste kritik af politiet for at henlægge sager uden reel efterforskning.

»Men vi har netop set med Rigsrevisionens rapport, at det ikke sker i mange sager. Derfor tror jeg, at der udestår en opfølgning på rapporten, når der kommer en justitsminister.«

Også hos De Konservative møder sagerne kritik.

»Politisk vold hører ingen steder hjemme, og det skal bekæmpes benhårdt. Det må aldrig være sådan, at man risikerer at blive udsat for vold, fordi man har de 'forkerte' holdninger,« siger Mai Mercado til B.T.

Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti er blandt dem, der er ude med riven efter sagerne, som B.T. har beskrevet.
Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti er blandt dem, der er ude med riven efter sagerne, som B.T. har beskrevet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hun mener samtidig, at en del af løsningen er, at der skal dæmmes op for »vask af sager«, så de voldsparate kriminelle bliver fundet, retsforfulgt og straffet:

»Og det bør klart være et politisk fokus i den kommende valgperiode at gøre op med den politiske vold, for det hører ikke til i Danmark.«

I Dansk Folkeparti vil retsordfører Anders Vistisen have den kommende justitsminister i samråd om sagen, så snart der er dannet en ny regering.

»Politisk motiveret vold og trusler er ikke kun alvorlig personfarlig kriminalitet,« siger han og fortsætter:

»Den har det dobbelte formål, at begrænse den frie udveksling af ord og tanker i samfundet og ultimativt at fratage anderledes tænkende deres ret til at ytre sig frit og dermed nedbryde vores demokrati.«

Dansk Folkeparti vil også kræve en handlingsplan mod politisk motiveret vold og trusler, når partierne skal drøfte Rigsrevisionens kritik i politiforligskredsen.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S). Det har ikke kunne lade sig gøre. I stedet har partiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen sendt en skriftlig kommentar:

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at nogen truer eller udøver vold mod mennesker på grund af politiske uenigheder. Den slags bør politiet tage meget alvorligt - både i denne og i alle tilsvarende sager.«

Rigspolitiet har desuden i forbindelse med denne artikelserie udtalt følgende til B.T.:

»Politiet tager anmeldelser om politisk motiveret vold meget alvorligt. Hvis man bliver udsat for politisk motiveret vold, er det vigtigt, at man anmelder det til politiet.«

Få overblik over B.T.s artikelserie her

  1. 27-årige Magnus blev i 2024 overfaldet på Nørrebro, hvor der angiveligt blev trukket en skruetrækker. Efterforskningen blev indstillet, selv om der fandtes videoovervågning. Politiet vurderede, at materialet var i for »ringe kvalitet.« I halvandet år har Magnus forgæves forsøgt at få lov af politiet til at se materialet i sin straffesag. Nu har han klaget til statsadvokaten og afventer i disse dage en afgørelse.

  2. 33-årige Asbjørns bil blev i 2022 gentagne gange udsat for hærværk. Politiet har ikke rejst nogen sigtelser og i en af afgørelserne fra Midt- og Vestsjællands Politi fremgår det, at politiet har undladt at indhente relevant overvågningsmateriale. Da Asbjørn søgte aktindsigt i sin sag opdagede han, at politiet i interne dokumenter havde stemplet Generation Identitær som »fascistisk.«

  3. 28-årige Frederik Skov er flere gange blevet overfaldet, hvorefter han har været på hospitalet uden nogen er blevet sigtet. I 2022 skete det i Brønshøj, og ifølge ham selv blev han ikke vejledt af politiet i muligheden for en bistandsadvokat til hjælp med håndtering af sagen, selvom dette, ifølge forsvarsadvokat Mette Grith Stage havde været relevant.

  4. Familien Johansen på Fyn fik i december måned sidste år en hjemmelavet »brandbombe« placeret i sin indkørsel. Tidligere er der blevet begået hærværk mod deres hus. Politiet har endnu ikke fundet gerningsmændene men efterforsker stadig sagen. Faren, Anders Skov Johansen, fortæller til B.T., at han føler, at han står alene med sin families sikkerhed.